Gå til sidens indhold
21.03.2014

Nu kan hele verden besøge Aarhus Rådhus på Google Streetview

Efter en vellykket fotografering kan hele verden glæde sig over Arne Jacobsens tidløse arkitektur, husets mange smukke detaljer og panoramaudsigten fra rådhustårnet.

Med få klik på sin computer er det er nu muligt at se de mest bemærkelsesværdige rum og detaljer fra Aarhus Rådhus på Google Streetview og Google Maps. Rådhuset er blevet fotograferet indefra, så gæster og arkitekturinteresserede fra hele verden kan få oplevelsen af at bevæge sig rundt i Arne Jacobsen og Erik Møllers arkitekturperle præget af en tidlig nordisk funktionalisme. Det er sket i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og fotograf Lasse Lundberg Andreasen, som er autoriseret Google-fotograf.

 

Borgmester Jacob Bundsgaard siger: ”Jeg er glad for, vi nu kan dele glæden over Arne Jacobsens tidløse arkitektur med folk fra hele verden. Det samme gælder for vores flotte udsigt fra rådhustårnet. Den viser en by i forandring og vækst, og udsigten fra tårnet er samtidig et fantastisk tidsbillede med store byggerier som Dokk1 og Navitas Park under opførelse. Om få år kan vi udskifte billedet, så vi kan vise verden det færdiggjorde Dokk1, Frederiks Plads og andre ikoner, som er på vej til at forandre midtbyen.”

 

Sådan ser du billederne

Brugerne kan se billederne ved at søge på ”Aarhus Rådhus” på maps.google.com og klikke på ”see inside” i øverste højre hjørne. Linket nedenfor fører direkte til panoramabillederne. I bjælken for neden kan man vælge blandt dem, og man kan også se en række detailfotos fra Aarhus Rådhus

 

Gå til Google Streetview (nyt vindue)

 

 

Fakta om Aarhus Rådhus

  • Aarhus Rådhus er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller
  • Rådhuset blev indviet i 1941 og det blev fredet i 1994
  • I 2006 blev rådhuset optaget i Kulturministeriets kanon for arkitektur
  • Rådhuset er arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere som løser en bred vifte af administrative opgaver.
  • Hvert år besøger tusindvis af gæster de mange koncerter, udstillinger og offentlige møder, der afholdes i den imponerende rådhushal.
  • Rådhuset er gennemfotograferet til Google Streetview af Lasse Lundberg Andreasen, virksomhedsbilleder.dk
Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 22.3.2014

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code