Gå til sidens indhold
02.06.2014

Byrådet efterlyser bidrag til fortællingen om fremtidens Aarhus

En ny fortælling om Aarhus og syv konkrete mål skal være ledesnor for byens fremtidige udvikling. Byrådet opfordrer alle
interesserede til at give deres besyv med.

For mere end 10 år siden besluttede byrådet en vision for Aarhus, som byen stadig har som pejlemærke: ”Aarhus - en god by for alle” og ”Aarhus - en by i bevægelse”. Den vision udtrykker det, vi sætter pris på, det vi gerne vil bevare, og det vi gerne vil udvikle, men 10 år er også lang tid, og Aarhus er i rivende udvikling.

 

Det er derfor vigtigt, at der bliver sat en retning for, hvor Aarhus skal bevæge sig hen. Det er byrådet på vej til – dels gennem en ny fortælling om Aarhus, dels gennem nogle konkrete mål for udviklingen af byen. Fortællingen om Aarhus skal være det, vi gerne vil se ske. Det vi tror på kan lykkes ved fælles hjælp. Derfor vil byrådet også gerne have inspiration til, hvordan Aarhus bedst kommer i mål og opfordrer alle interesserede til at komme med deres mening og input, så vi sammen kan skabe fortællingen om fremtidens Aarhus.

 

Fortællingen om Aarhus og Aarhus-målene kan findes på kommunens hjemmeside på adressen www.aarhus.dk/fortællingenomaarhus (nyt vindue)

 

Man kan give sin mening til kende ved at sende en mail til dinmening@aarhus.dk med titlen ”Aarhusfortælling” senest d. 30. juni 2014.

Efter planen skal fortællingen og målene besluttes af byrådet efter sommerferien, så der i resten af byrådsperioden kan blive arbejdet med at folde fortællingen ud og realisere målene.

Link til denne side

Nyheder

  • 20.02.2018

    Glæde i Aarhus over fortsat anerkendelse fra Michelin-guiden

    Med fire flotte stjerne i 2018-udgaven af Michelin-guiden holder Aarhus status quo og sætter en tyk streg under byens styrkeposition på gastronomi-området.
  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
 
 

Opdateret: 03.6.2014

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code