Gå til sidens indhold
05.08.2015

Mere effektive sagsgange og samarbejde på tværs til gavn for borgerne – Sociale Forhold og Beskæftigelse laver ny organisering

”Vi vil styrke det tværfaglige arbejde, så borgerne i sidste ende oplever en mere koordineret og sammenhængende indsats. Vi skal være bedre til at arbejde sammen med foreninger og virksomheder blandt andet. Vi skal i højere grad møde borgerne som partnere og være i stand til at aktivere borgerens egne ressourcer og drømme,” fortæller rådmand Thomas Medom og fortsætter:

”Sociale forhold og Beskæftigelse skal være en nemmere og mere gennemskuelig organisation at navigere i. Det gælder selvfølgelig for de borgere, der får støtte hos os, men det gælder også for samarbejdspartnere og medarbejdere. Jeg håber, at en ny organisering og nye måder at samarbejde på skaber rum til at løfte nye typer af opgaver og mødes mere på tværs. Fx skal vi i den nye organisation sikre, at den faglige specialisering styrkes. Den faglige viden skal sættes i spil på nye måder på tværs og ud af organisationen.”

 

Administrationen slankes

”Og så står vi jo over for en virkelighed, hvor Byrådet i forbindelse med budgettet for 2015-2018 besluttede en væsentlig effektivisering,” siger Thomas Medom. 

 

I Sociale Forhold og Beskæftigelse har rådmanden besluttet, at de administrative enheder i Socialforvaltningen, Beskæftigelsesforvaltningen og fællesstabene skal effektivisere for i alt 5 procent med 2,5 procent i henholdsvis 2016 og 2017.
 
”Effektivisering må ikke forveksles med serviceforringelser. Vi har i budgetforliget understreget, at effektivisering for eksempel er afbureaukratisering, indførelse af ny teknologi eller smartere arbejdsgange. Og ikke gennem skjulte servicereduktioner eller urimeligt øget pres på den enkelte medarbejder,” siger Thomas Medom.

 

Ny organisering

Som led i denne udvikling har Sociale forhold og Beskæftigelse omorganiseret. Flere mindre sekretariater er omlagt til to faglige stabe i henholdsvis Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. På magistratsniveau bliver fire stabe til tre.

 

På beskæftigelsesområdet erstatter Beskæftigelsesforvaltningen Jobcenter, Ydelsescenter og Udførerafdeling med nye driftsområder, der både får myndigheds- og udføreropgaver. På det sociale område er borgerindgangen uændret. 

 

Den ny organisering trådte i kraft 1. august 2015 og skal understøtte en mere smidig, helhedsorienteret indsats for borgerne.

 

Yderligere oplysninger

Se organisationsdiagram for MSB (.pdf, åbner nyt vindue) 
Læs mere om organiseringen i MSB

Link til denne side

Nyheder

  • 20.02.2018

    Glæde i Aarhus over fortsat anerkendelse fra Michelin-guiden

    Med fire flotte stjerne i 2018-udgaven af Michelin-guiden holder Aarhus status quo og sætter en tyk streg under byens styrkeposition på gastronomi-området.
  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
 
 

Opdateret: 26.2.2016

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code