Gå til sidens indhold
09.12.2016

Evaluering af velfærdsteknologi på aarhusianske plejehjem

En afprøvning af forskellige velfærdsteknologiske løsninger er afsluttet med en beslutning om, at der skal indgås indkøbsaftaler og gennemføres udbud af flere løsninger.

I Aarhus Kommune er der et stort ønske om at udnytte de teknologiske muligheder til at skabe de bedst mulige rammer for de borgere, der bor på plejehjem. At bo på plejehjem skal opleves som en værdig, tryg og meningsfuld ramme for de sidste år af livet. Samtidig vil vi gerne anvende teknologien til at tilbyde de bedst mulige arbejdsforhold for de medarbejdere, der arbejder på plejehjem, og skabe en effektiv drift.

 

Med dette for øje har vi det sidste års tid afprøvet en række forskellige velfærdsteknologiske løsninger på et par af kommunens plejehjem. Afprøvningen er nu afsluttet, og vi har gennemført en grundig evaluering i samarbejde med et team af professionelle evaluatorer fra Deloitte og Spitze & Co. Formålet med evalueringen har været at skabe grundlag for beslutning om, hvilke teknologiske løsninger, der med fordel kan udrulles til kommunens øvrige plejehjem.

 

Resultatet af evalueringen

Evalueringen viser, at de enkelte teknologier har en positiv effekt på borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø. Flere teknologier indeholder desuden et driftsmæssigt potentiale.

 

På baggrund af evalueringen, har Rådmand og chefteam for Sundhed og Omsorg besluttet:

 

  • I første omgang implementeres toiletsæder med skylle- og tørrefunktion (bidétsæder) på alle kommunens plejehjem.
  • Der skal gennemføres udbud vedrørende forskellige typer af toilet-badestole med elektriske funktioner samt forflytningsplatforme.
  • Inden en endelig beslutning om udrulning af de teknologier, som kræver et digitalt netværk, skal der gennemføres en analyse af behovet for en fremtidssikret it-infrastruktur.
  • Flere af teknologierne vil blive optaget på Aarhus Kommunes APV-liste, så snart der er indgået indkøbsaftaler.

I evalueringsrapporten kan du læse mere om evalueringen og resultaterne for de afprøvede teknologier.

 

Se evalueringsrapport af velfærdsteknologiske løsninger

 

 

 

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 26.1.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code