Gå til sidens indhold
28.08.2014

Internet-festival fortsætter succesen

Aarhus Byråd har godkendt en 3-årig bevilling til Internet Week Denmark.

Aarhus Byråd har godkendt en 3-årig bevilling til Internet Week Denmark. Internet Week Denmark blev allerede det første år en kæmpe succes med et imponerende besøgstal og en række prominente gæster. Med bevilligen er den nationale festival sikret mindst tre år frem i tiden.

 

Mere end 3000 deltagere

Internet Week Denmark, der fejrer internettet og de mange muligheder der ligger i at udvikle nye digitale produkter og forretningsløsnin-ger, løb af stablen første gang i maj 2014 og havde allerede det første år mere end 3000 deltagere fordelt på over 120 arrangementer.

“Allerede i første år lykkedes det for Internet Week Denmark at skabe en succes, rigtig mange virksomheder var involveret i festivalen og det gav høje deltagerantal og gode netværksdannelser.

 

Faglig og folkelig festival

“Internetøkonomien står for en væsentlig del af væksten i Danmark, og Internet Week Denmark skaber rammerne for idéudvikling og nye forretningsmuligheder. Vi har ikke råd til at miste kloge hoveder til udlandet, og festivalen har en særlig funktion ved at vise studerende hvor mange karrieremuligheder der er i Danmark. Internet Week Denmark har base i Aarhus, men er en festival for hele Danmark, og vi glæder os til at fejre internettet igen i 2015”, siger borgmester Jacob Bundsgaard.
 
Internet Week Denmark er en faglig festival for den digitale branche, hvor der deles viden og erfaring. Men det er også en folkelig festival, der skaber netværk og støtter initiativer som fremmer hele den digitale dannelse og uddannelse af borgere i Danmark. Det er afgørende for både vækst, demokrati og velfærdsmodel at involvere og uddanne borgere digitalt.
 
Programmet består af crowdsourced events, det betyder at alle, private virksomheder, offentlige institutioner og netværk kan byde ind med arrangementer. Bag et af de store arrangementer stod Rambøll:

 

Aarhus bliver mere attraktiv

Ejvind Jørgensen, direktør Rambøll Management, siger: ”Med Internet Week Denmark støtter man innovation og samarbejde på tværs af sektorer, og det vil styrke internetøkonomien og erhvervslivet generelt. For os betyder det, at Aarhus bliver yderligere attraktiv som by at arbejde og bo i og dermed kan det bidrage til at sikre os adgang til dygtige medarbejdere. Med beslutning om at støtte Internet Week Denmark viser byen ikke kun, at den vil den digitale fremtid, men at den også vil være med til påvirke og skabe den”

 

 I IT-byen Katrinebjerg stod Alexandra Instituttet for en foredragsrække. Ole Lehmann Madsen, direktør, Alexandra Instituttet:
“Internet Week Denmark er vigtig for at understrege at IT er den væsentligste driver for vækst og velfærd, og ikke kun et værktøj. Festivalen er endnu et eksempel på at Aarhus Kommune har påtaget sig en vigtig rolle med at få sat it på dagsordenen; vi støtter selvfølgelig op om Internet Week Denmark ved at deltage og stille vores viden til rådighed”.
 
Med bevilling på samlet 4,5 mio. kr over tre år har Internet Week Denmark fået et solidt fundament til at arbejde med en langsigtet strategi, som får et markant nationalt og internationalt tilsnit. Internet Week Denmark har base i Aarhus, men skal udbygges til at være en kendt og anerkendt festival, hvis mål er at styrke rammebetingelserne for vækst i den digitale sektor.
 

Fakta

Internet Week Denmarks formål er at styrke internetøkonomien i Danmark. Det sker ved at skabe en ramme for møder mellem de private og offentlige aktører, der arbejder med og indenfor internetøkonomien.
 
Internet Week Denmark blev afholdt for første gang i 2014 hvor mere end 3000 deltagere var med til at fejre Danmarks succesfulde og vok-sende internetmiljø. Ideen bag Internet Week Denmark stammer fra Smart Aarhus, som er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og en række institutioner og virksomheder. Smart Aarhus vil være en international førende, skandinavisk model for byudvikling, og ser digitale teknologier og services som en central del af løsningen for fremtidens by.

Link til denne side

Nyheder

  • 20.02.2018

    Glæde i Aarhus over fortsat anerkendelse fra Michelin-guiden

    Med fire flotte stjerne i 2018-udgaven af Michelin-guiden holder Aarhus status quo og sætter en tyk streg under byens styrkeposition på gastronomi-området.
  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
 
 

Opdateret: 29.8.2014

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code