Gå til sidens indhold
27.06.2016

Hjemmeplejen bliver nøglefri

Daglig håndtering af bundtvis af nøgler er snart fortid i hjemmeplejen. Med et nyt system kan hjemmehjælperne låse borgernes døre op via en app. Det giver øget tryghed for borgerne.

De fleste har oplevet at miste en nøgle. Det er drønærgerligt, og kan være en dyr og besværlig fornøjelse. Men forsvundne nøgler kan også ende i de forkerte hænder og skabe utryghed. For hjemmehjælpsmodtagere i Aarhus Kommune er bekymringer omkring forsvundne nøgler nu historie, for fremover låser hjemmehjælperen op med en tablet.

- Det er fantastisk, at vi nu kan tilbyde vores borgere den ekstra tryghed, som det nye nøglefri låsesystem giver. Samtidig letter det hverdagen for vores medarbejdere, som ikke længere skal holde styr på en masse nøgler, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg. 

 

Mere tryghed

Det nye låsesystem erstatter almindelige nøgler med digitale nøgler, som fungerer via tablets. På indersiden af opgangs- eller hoveddøren installeres en lille batteridrevet styreboks, som hjemmehjælperne via en app kan logge sig på og låse døren op med. Systemet fungerer via Bluetooth og er uafhængigt af mobildækning.

- Hjemmehjælperne skal håndtere rigtig mange nøgler, men med det elektroniske låsesystem er det slut med at bruge tid på det, ligesom borgerne ikke længere skal bekymre sig om forsvundne nøgler. Det er altså både en  større sikkerhed for borgerne, en forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø, og en tidsmæssig besparelse for kommunen, siger Mette Halkier Laurien, projektleder, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune.

 

Kan rykke ud med det samme

Tidligere startede og sluttede hjemmehjælperne arbejdsdagen med at hente og aflevere nøgler på lokalcenteret, og ofte måtte medarbejderne udveksle nøgler i løbet af dagen. Det tog tid og gav flere udfordringer.

- Det er en stor lettelse for os, at vi ikke længere skal holde styr på en masse nøgler. Når vi før fik et akutopkald fra en borger, som eksempelvis var faldet, skulle vi først ind på lokalcentret og hente nøglen, før vi kunne tage ud og hjælpe vedkommende. Nu kan vi komme med det samme, siger Lone Andersen, hjemmehjælper, Aarhus Kommune.

Borgeren og eventuelle øvrige beboere i ejendommen bruger fortsat det almindelige nøglesystem og bliver ikke påvirket af nyinstallationen. Systemet er svensk og hedder Phoniro, og det er vagt- og sikkerhedsvirksomheden G4S, der vandt udbuddet om den samlede opgave.

I alt 2800 låse skal gøres elektroniske. Heraf er 700 allerede installeret.

 

Link til denne side

Nyheder

  • 20.02.2018

    Glæde i Aarhus over fortsat anerkendelse fra Michelin-guiden

    Med fire flotte stjerne i 2018-udgaven af Michelin-guiden holder Aarhus status quo og sætter en tyk streg under byens styrkeposition på gastronomi-området.
  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
 
 

Opdateret: 27.6.2016

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code