Aarhus Byråd har 9. juni 2011 vedtaget ovennævnte kommuneplantillæg. Tillægget betyder, at der kan etableres letbanedrift på Grenaa- og Odderbanerne samt på en ny letbanestrækning fra Åhavevej via Aarhus H, De Bynære Havnearealer, Skejby og Lisbjerg til Lystrup Station.
Kommuneplantillægget indeholder forudsætninger om afhjælpning af projektets miljøpåvirkninger, eksempelvis ved arkitektonisk bearbejdning af anlægget og ved etablering af faunapassager.
Ved vedtagelsen er der bl.a. lagt vægt på, at der med letbanens etape 1 etableres et højklasset kollektivt trafiksystem, der bl.a. kan understøtte den planlagte byudvikling, og at letbanen kan bidrage til at nedbringe udledningen af CO2 fra trafikken.
I tilknytning til kommuneplantillægget er der udarbejdet en VVM-redegørelse, som beskriver letbaneprojektets etape 1 og dets påvirkning af miljøet. VVM-redegørelsen, der er udarbejdet i henhold til planlovgivningen, udgør tillige miljøvurderingen af planforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplantillægget og andet tilgængeligt materiale kan hentes til højre:
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet – etape 1
Kortbilag 1 kommuneplantillæggets kortbilag i A3, mål 1:25.000
VVM-redegørelse og miljørapport med tilhørende Kortbilag og Visualiseringer
Baggrundsmateriale om letbanen, som har dannet grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantillægget og VVM- redegørelsen, herunder bl.a. støjberegninger og mere detaljerede tegninger af projektet. Det skal understreges, at det endelige letbaneprojekt kan ændres i forbindelse med den senere detailprojektering og således kan afvige fra beskrivelser og tegninger i det supplerende baggrundsmateriale.
Byrådets behandling link til byrådsreferat og materiale fra byrådsbehandling
Lokalplan 907: Der udarbejdes lokalplan for letbanens delstrækning Nehrus Allé - Lystrup. Lokalplanen indeholder tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2009. Følg lokalplanlægningen her:
http://lokalplanerweb.aarhuskommune.dk/lokalplan.aspx?id=973
Følg endvidere letbaneprojektet på Midttrafiks hjemmeside:
midttrafik.dk/letbane