Der er ca. 1.450 landbrug i Aarhus Kommune over 2 ha. De fleste af disse er plantebrug eller et hobbydyrehold, mens der er ca. 250 landbrug med en husdyrproduktion, som er større end 3 dyreenheder (DE).
Produktionen af husdyr domineres af svinebrug. Der findes godt 75 større svinebrug og ca. 25 større kvægbrug i kommunen, hvor husdyrproduktionen på den enkelte landbrugsejendom er større end 75 DE.
De store husdyrproduktioner er koncentreret i den nordlige og sydlige del af kommunen. Hobbylandbrug omfatter især hestehold og mindre kvæghold og er koncentreret tættere på Aarhus by.
Hvis du har en klage
Hvis du vil klage over et landbrug eller et miljøforhold i dine omgivelser, for eksempel røg eller lugt, vil vi som udgangspunkt bede dig om selv at kontakte den eller de personer, du mener, har forårsaget et problem.
Du er velkommen til at ringe, hvis I ikke sammen finder en løsning på problemet.
Du kan efterfølgende indsende en klage til Natur og Miljø.