Natur og Miljø administrerer ca. 300 bådpladser, der er placeret ved strandene Fløjstrup, Silistria, Studstrup og Ørnereden. Bådpladserne er kun egnede til joller og lignende mindre både. Det er ikke tilladt at anbringe både andre steder på de offentlige strande i Aarhus Kommune end ved de fire nævnte strande.
Se områderne til bådpladser på et kort (pdf, 58 kb, åbner nyt vindue).
Søg om bådplads
Hvis du har bopæl i Aarhus Kommune, kan du søge om tilladelse til at have en båd liggende på en af bådpladserne. I 2012 er prisen for at leje en bådplads 1.026,00 kr. pr. år (inklusiv moms).
Du søger om en bådplads ved at benytte Natur og Miljøs selvbetjeningsløsning for bådpladser. Selvbetjeningsløsningen benytter ikke NemID endnu, men du får et brugernavn og kodeord.
Åbn selvbetjeningsløsning for bådpladser (åbner nyt vindue).
Reglerne for bådpladserne
- Du skal have en tilladelse fra Natur og Miljø, før du må placere en båd ved de fire strande.
- Tilladelsen løber til kalenderårets udgang. Det vil sige, at den første tilladelse løber i op til et år. Normalt vil tilladelsen kunne forlænges med et år ad gangen.
- Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages til andre.
Læs hele reglementet for bådpladser (pdf, 61 kb, åbner nyt vindue).