Gå til sidens indhold
Mand med hund i skov

Velkommen i naturen med hund

Aarhus Kommune tilbyder mulighed for at gå tur med hund uden snor i en række hundeskove.
Via boksen "Her kan du finde en hundeskov" til højre på siden kan du se et kort, der viser, hvilken hundeskov der ligger nærmest dig.


Med hund i hundeskov

I en hundeskov er det tilladt at gå tur med hunden uden snor, men altid under forudsætning af at den er under fuld kontrol. Det betyder, at hvis du er i tvivl om din hund vil lystre, skal den altid være i snor - også i hundeskoven. På den måde er du med til at sikre, at alle hunde og gæster, der færdes i hundeskoven, får en god oplevelse. Hundeskovene er afmærket ved skiltning. Enkelte af hundeskovene er desuden indhegnede.
 

Med hund på stranden

I perioden fra 1. oktober til 31. marts må hunden gå uden snor på stranden. Det gælder naturligvis fortsat, at du har hunden under fuld kontrol. Resten af året skal hunden føres i snor af hensyn til de mange besøgende og dyrelivet. På visse strækninger kan der dog være forbud mod at medtage hund på stranden, så hold øje med skiltningen.

 

Med hund uden for hundeskov

I skov- og naturområder uden for de afmærkede hundeskove skal hunde altid føres i snor. Det står i naturbeskyttelsesloven. Har man hund med på en af vore kirkegårde, skal hunden også føres i snor her!

Der er flere grunde til at holde hunden i snor:

  • Mange børn og voksne er bange for hunde, og alle skal kunne færdes trygt i naturen. Personer, der ikke kender netop din hund, kan umuligt vide, om den er i stand til at gøre dem fortræd.
  • De vilde dyr bliver stressede og skræmte af løse hunde. Rålam, harekillinger og fugle, som bygger rede tæt ved jorden, er særligt udsatte. Lugten af hund er nok til at skræmme rådyr væk fra deres lam, som kommer til at sulte, hvis dets forældre ofte bliver forstyrret. Desuden er der mange eksempler på, at rådyr er blevet skambidt af løse hunde.

 

Uanset hvor du går tur med hunden, opfordres du til at vise hensyn til andre. Hundens efterladenskaber skal altid samles op - også udenfor stierne! Både af hensyn til smittefare for især hvalpe og unghunde, og af hensyn til skovbørnehaver og alle øvrige skovgæster. Hundeejerens ansvar efter hundeloven gælder også i hundeskove og på strande. Du kan finde den nærmeste hundeskov på Aarhus Kommunes friluftsportal:

 

www.FriluftslivAarhus.dk

 

Rigtig god tur med hunden i naturen!

Hundeskove

Mere information til hundeejere

 
 

Opdateret: 30.4.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden