Hvis du skal til udlandet, er det en god ide at få tjekket dit pas. Hvis det ikke er gyldigt eller snart udløber, bør du bestille et nyt pas.
Du modtager ikke påmindelser inden dit pas udløber.
Uanset om du skal have et nyt pas, have fornyet det gamle eller bestille et børnepas, skal du besøge Borgerservice. Det er nemlig et lovkrav, at man skal møde personligt op og bekræfte sin identitet.
Fingeraftryk
Pr. 1 januar 2012 skal der fingeraftryk i nye pas.
Forkort ventetiden
Du skal begynde din pasansøgning allerede hjemme hos dig selv ved at søge digitalt. Det gør ekspeditionstiden i Borgerservice kortere. Du kan søge pas digitalt via linket i højre side.
Fra du henvender dig personligt hos Borgerservice til du modtager dit pas, går der op til 3 uger.
Se Borgerservices åbningstider og adresser
Krav til dit billede
Når du skal have et pas, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på de krav, Politiet stiller til pasbilledet. Hvis billedet ikke overholder kravene, risikerer du, at dit billede ikke kan bruges.
Du kan få pas hos Borgerservice på:
Rådhuset, Åby, Lystrup, Hasle, Højbjerg, Tranbjerg, Risskov, Viby, Gellerup og Tilst Bibliotek
Du kan desværre ikke få pas på de øvrige lokale biblioteker.
Betaling
Vi modtager betalingskort på Rådhuset, Risskov, Viby, Højbjerg og Åby bibliotek. Vi modtager kun kontanter på Rådhuset, Risskov og Viby bibliotek.
Du skal benytte den digitale pasløsning hjemmefra, så du har betalt, hvis du møder op på Tilst, Lystrup, Tranbjerg, Gellerup, eller Hasle Bibliotek. Vi kan desværre ikke modtage betaling på disse biblioteker.