Gå til sidens indhold

Hækklipning/ukrudtsbekæmpelse og hegn

Grundejere har pligt til at holde hække og levende hegn studsede.

Grundejerens forpligtelser

Naturen er dejlig, men ved vore veje er vi nødt til at overholde visse regler.

 

Grundejere har pligt til at holde hække og levende hegn studsede, så bevoksningen ikke er til ulempe for færdslen eller hindrer udsynet for vejfarende.

 

Det er også vigtigt at holde klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende. Det er nemlig indirekte til gene for færdslen, og forringer dermed trafiksikkerheden, hvis hække og bevoksning helt ellers delvist dækker skilte og lamper.

 

Ved misligholdelse kan vejmyndigheden, på ejerens bekostning, lade træer og anden beplantning på eller ved vejen fjerne, nedskære, opstamme eller studse.

 

Det er også grundejerens pligt at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer og at fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen.

 

Tegning som illustrerer, hvordan grundejere holder hække og træer i de rigtige afstande til vej og fortov

 

Hegnslov

Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund, og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinjen. Hegnets højde fastsættes om fornødent af Hegnssynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke over for det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.

 

Link til Hegnsloven, find § 11, stk. 1.

 
 

Opdateret: 30.1.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Trafik og Veje

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden