Gå til hovedindhold

Chromebooks til eleverne

Siden skoleåret 2020/2021 har eleverne fra 2. – 10. klasse haft en personlig Chromebook stillet til rådighed. Fra skoleåret 2024/2025 har Aarhus Byråd besluttet, at alle eleverne fra 5. – 10. klasse og specialklasser skal have stillet en personlig Chromebook til rådighed.

  • Læs op

Indhold

    Skolerne beslutter selv i hvor høj grad Chromebooks skal være en del af hverdagen for eleverne fra 0. – 4. klasse fremover.

    Målet er at give eleverne de bedst mulige rammer for at lære, hvilket kan ske på mange måder hvor Chromebooken blot er et værktøj på linje med vinkelmåler, bog, blyant og papir. Alt sammen redskaber til at skabe mulighed for en alsidig undervisning med plads til både det digitale, leg og bevægelse.

    Hvad kan du som forælder gøre?

    Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at være nysgerrig på, hvad dit barn laver på sin Chromebook. Du kan også hjælpe dit barn med at huske at lade sin Chromebook op derhjemme og lægge den i tasken. Dit barn skal nemlig møde op med en opladet Chromebook, som er klar til undervisningsbrug hver dag og passe godt på den.

    Du kan tage et kig på vores korte folder Kom godt i gang med din Chromebook sammen med dit barn.

    En Chromebook er en bærbar pc, der består af en browser, og hvor alt arbejdet foregår online.

    Er der brug for hjælp til dit barns Chromebook, kan I finde hjælp her:

    • minchromebook.dk (Vejledninger til Chromebook, apps, sikkerhed og deling)
    • Skolens it-supporter kan hjælpe dit barn i skoletiden med at logge på Chromebooken, komme på netværk og andre tekniske problemer.
    • Du kan ringe til it-support mandag til torsdag fra 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00 på tlf. 41 87 47 00.
    • Skolen hjælper dit barn i gang med at bruge digitale læremidler og platforme i undervisningen

    Hvis dit barns Chromebook går i stykker, skal du benytte skolens serviceordning til reparation.

    Alle elever fra 5. – 10. klasse og specialklasser får en Chromebook. Skolerne beslutter selv i hvor høj grad Chromebooks skal være en del af hverdagen for eleverne fra 0. – 4. klasse fremover.

    At have en Chromebook til rådighed betyder, at dit barn har adgang til de digitale læremidler, platforme og udvalgte apps, som skolen anvender i undervisningen. Dit barn også adgang til værktøjer, der bruges til læse- og skrivestøtte. Dit barn kan bruge sin Chromebook til almindeligt skolearbejde både i skolen og derhjemme.

    Selvom dit barn har en Chromebook, er der altid pædagogiske og læringsmæssige overvejelser bag valget af arbejdsredskaber, og hvilke der egner sig godt til den enkelte undervisningssituation. Målet er at give eleverne de bedste rammer for at lære, og det kan ske på mange måder med både analoge og digitale redskaber.

    Det er op til den enkelte skole at træffe beslutning om, hvordan og hvor meget eleverne skal anvende digitale læremidler og platforme i undervisningen. Skolen skal sikre, at de lever op til de mål og rammer, som er fastsat i lovgivningen om børn og unges digitale uddannelse og dannelse.

    Skolerne involverer skolebestyrelsen for at sætte en ramme for, hvornår og hvad dit barn må bruge Chromebooken til i skoletiden. Det kan fx være en aftale om, at eleverne må lave lektier eller se en film i SFO-tiden.

    Dit barn må i udgangspunktet tage sin Chromebook med hjem. Den enkelte skole kan have udarbejdet retningslinjer for det som i så fald skal følges.

    Dit barn må i udgangspunktet medbringe eget it-udstyr til skolen som fx smartphone og smartwatch. Den enkelte skole kan have udarbejdet retningslinjer for det som i så fald skal følges.

    Det er kun elever og pædagogiske medarbejdere i Aarhus Kommune, som kan logge på en Chromebook via unilogin. Selvom der er flere, der bruger samme Chromebook, er det ikke muligt at se hvad andre brugere har foretaget sig.  Af sikkerhedsmæssige årsager kan andre ikke logge på en Chromebook.

    Hvis skaden sker som et hændeligt uheld, har skolen ansvaret.

    Hvis skaden sker, fordi dit barn har handlet uforsigtigt (simpel eller grov uagtsomhed), eller hvis dit barn har påført skaden med vilje (forsæt), er det dit barn eller dig som forælder, der er erstatningsansvarlige og som i udgangspunktet skal betale. 

    Hvis dit barns Chromebook forsvinder eller bliver stjålet, skal du straks kontakte skolen, så dit barns Chromebook kan blive låst og lukket ned af Aarhus Kommune. En Chromebook vil derfor ikke have værdi i forbindelse med fx tyveri.

    Hvis dit barn har en plausibel og overbevisende forklaring på, at en Chromebook er gået tabt på hændelig vis, så bliver dit barn fritaget for ansvar og skal ikke betale. 

    Hvis dit barn ikke har handlet efter de instruktioner, som skolen har givet, så har dit barn handlet ansvarspådragende, og det er dit barn eller dig som forælder, der har ansvaret. 

    Erstatningskravet vil ikke kunne være højere end den enkelte Chromebooks værdi. Den kan evt. være dækket af din indboforsikring og vilkårene herfor. Det er en privat beslutning, hvilken forsikring du som forælder har valgt at tegne, og om du ønsker at involvere dit forsikringsselskab i en eventuel anmeldelsessag. Skolen og Aarhus Kommune kan ikke give anbefalinger eller vejledning om private forsikringsforhold. 

    Dit barn skal aflevere sin Chromebook og oplader på skolen, hvis dit barn forlader Aarhus Kommune.

    Når dit barn ikke længere går på en folkeskole i Aarhus Kommune, bliver dit barns konto slettet sammen med dit barns indhold på Google Workspace for Education. Skolen vil derfor anbefale dit barn at tage sine filer ud af Google Workspace for Education, inden dit barn forlader skolen. Se vejledning til at flytte filer fra Google Workspace for Education på minchromebook.dk.  

    Dit barn skal aflevere sin Chromebook og oplader på skolen, hvis dit barn skifter til en anden folkeskole i Aarhus Kommune.

    Sidst opdateret: 13. marts 2024