Gå til sidens indhold

Trafikinfo og andre FAQ

TRAFIKINFO:
Cykelstien mellem Navitas og Toldboden er spærret. Der henvises til omkørsel via Mejlgade.

PARKERING:
Vi henviser til parkeringspladser ved Salling, Magasin, Scandinavian Congress Center, Bruun’s Galleri, Navitas og Dokk1.Se kort over parkeringsmuligheder i Aarhus C her.

Følg desuden med i parkeringssituationen i byens P-huse via appen ”Aarhus P-huse”. Der vil være cykelparkering på Navitas og Dokk1. Det er ikke tilladt at medbringe sin cykel ind på selve havnepladsen.

MIDTTRAFIK:
Bybusser stopper lige i nærheden ved Dokk1. Se køreplaner og info her.

ARRIVA:
Der er særrabat med Arriva i forbindelse med Aarhus Festuge. Læs mere her.

TAXA:
Aarhus Taxa, tlf. 89 48 48 48 Dantaxi, tlf. 86 16 47 00 Vi henviser til taxaholdepladsen ved Europaplads.

HANDICAPFORHOLD:
Pladsen er handicapvenlig, og der vil være handicaptoilet på pladsen.

TOILETTER:
Der vil være opstillet både almindelige og handicapvenlige toiletter på havnepladsen.

BETALINGSFORMER:
Der vil være mulighed for at benytte både kontanter, MobilePay og betalingskort i salgsboderne. Der vil ikke være mulighed for at hæve kontanter på pladsen. Der vil være mulighed for at benytte følgende kort: Visa og Visa/Dankort.


ORDENSREGLER:
Af hensyn til opretholdelse af ro og orden samt publikums sikkerhed har arrangørerne fastsat følgende regler på pladsen. Overtrædelse af disse kan medføre bortvisning.

  • Vagternes anvisninger skal efterkommes.
  • Der er ikke adgang for gæster, som bærer rygmærker eller anden rocker-/banderelateret afmærkning. • Anvendelse, besiddelse og salg af euforiserende stoffer er forbudt.
  • Der er ikke adgang til pladsen for berusede og påvirkede personer.
  • Der kan kun købes alkohol af personer over 18 år. Medbring gyldigt billed-ID. Det er ikke tilladt for voksne over 18 år at købe eller udlevere alkohol til unge under 18 år.
  • Alle former for vold eller trusler om vold medfører øjeblikkelig bortvisning og eventuelt tilkald af politiet. Alle former for aggressiv adfærd er forbudt. Der skal udvises størst mulig hensyn til de øvrige koncertgæster og til medarbejdere.
  • Følgende må ikke medbringes på koncertpladsen og vil blive afvist ved indgangen, hvor der vil være visitation: Mad og drikkevarer, våben og våbenlignende genstande, rygmærker og andre banderelaterede markeringer, bannere, fyrværkeri, grill, paraplyer og parasoller (vi henviser til, at man medbringer regnslag i tilfælde af regnvejr), campingstole, fiskerstole, taburetter og lignende møbler (vi henviser til, at man i stedet medbringer tæpper at sidde på), samt kamera- eller optageudstyr til professionel brug, herunder spejlreflekskamera. Der vil ikke være mulighed for opbevaring af afviste effekter.
  • Flyvning med droner over pladsen er forbudt.
  • Hjælp os med at holde parken ren: Benyt de opstillede skraldespande på pladsen.
  • Crowdsurfing er strengt forbudt.

SIKKERHED:
Der er udarbejdet en risikovurdering og en beredskabsplan, som er godkendt af myndighederne forud for åbningsfesten. Der er et uddannet førstehjælpskorps til stede under hele arrangementet. Skulle det ske, at nogen får brug for hjælp, bedes du henvende dig hurtigst muligt til vores sikkerhedspersonale.

GLEMTE SAGER:
Alle glemte sager fundet på De Bynære Havnepladser under og efter åbningsfesten vil blive indsamlet og kan afhentes på festugesekretariatet i Officersbygningen på Vester Allé 3 fra mandag 28. august til og med mandag 11. september. Herefter vil de blive indleveret til politiets hittegodskontor.

 
 

Opdateret: 04.9.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter