Gå til sidens indhold
Skitse tunneludmunding

Marselistunnelen

Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn – tunnel under Marselis Boulevard og Adolph Meyers vej samt udvidelse af Åhavevej

Skitsetegning Marselistunnelen 

 

Havnen skal også i fremtiden bidrage til byens puls og vækst. Derfor realiseres planerne om de Bynære Havnearealer, hvor en ny bydel med boliger og kulturelle institutioner forbinder byen med havnen.

 

De egentlige havneaktiviteter flyttes til den nye Østhavn. Flytningen medfører, at Åhavevej og Marselis Boulevard fremover bliver primær adgangsvej til Aarhus Havn og dens virksomheder.

 

Det er baggrunden for projektet – i daglig tale kaldet for Tunnel under Marselis Boulevard.

 

Anlæggelsen af Marselistunnelen vil skabe en central adgangsvej direkte fra motorvejen til Havnen og samtidig skabe bedre forhold for alle trafikanter og beboere. Trafiksikkerheden vil blive væsentligt forbedret, når den tunge trafik ledes gennem tunnelen, og beboerne vil opleve, at deres miljø belastes mindre af støj.

 

Projektet vil dermed løse en vigtig logistikopgave, idet Aarhus vil have en fremtidssikret trafikadgang direkte ind i byens økonomiske centrum. 

 

Projektet betyder blandt andet, at;

  • Viby Ringvej føres over motorvejen via en bro, så Aarhus Syd Motorvejen kan fortsætte direkte ad Åhavevej uden det signalregulerede kryds ved Viby Ringvej.
  • Åhavevej udvides til 4 spor.
  • Langenæsbroerne, hvor banen føres over Åhavevej, erstattes af nye jernbanebroer.
  • Der etableres en tunnel under Marselis Boulevard. Den bliver 1,8 kilometer lang. Den ene tunnelmunding etableres på Marselis Boulevard mellem Langenæsbroerne og Skanderborgvej, mens den anden anlægges på Aarhus Havn.
  • Marselis Boulevard reetableres som bygade i 4 spor med beplantning i midterrabatten samt beplantning på sidearealerne langs boulevarden. Krydsende på boulevarden udbygges og forbedres. Eksisterende tunnel ved Strandvejen nedlægges og der etableres et nyt kryds ved Strandvejen/Marselis Boulevard/ Østhavnsvej.
  • Vejanlæg på Aarhus Havn ombygges, så de tilpasses den nye trafik fra tunnelen.

 

Læs mere om projektets indhold på www.marselisboulevard.dk (åbner nyt vindue)

Kontakt

Sekretariatet Marselis Tunnelen

Trafik og Veje

Grøndalsvej 1

8260 Viby J

Telefon: 89 40 44 00

E-mail: 

 
 

Opdateret: 30.4.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Trafik og Veje

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden