Gå til sidens indhold
Multimediehuset set fra byen

Urban Mediaspace Aarhus

Aarhus Kommune bygger nyt Multimediehus og havnebyrum langs inderhavnen i Aarhus ved åens udløb.

Urban Mediaspace Aarhus er et stort anlægsprojekt, som består af flere elementer:

 

  • Multimediehus
  • Havnebyrum og pladser
  • Automatisk p-anlæg med 1000 pladser
  • Frilægning af den sidste del af Aarhus Å
  • Omlægning af trafikken omkring havnen

 

Multimediehuset og p-anlæg står efter planen færdigt i 2014. Havnebyrummene er klar til brug i 2015.

 

Fremtidens Hovedbibliotek og Borgerservice

Multimediehuset skal blandt andet huse fremtidens Hovedbibliotek og Borgerservice.

 

Multimediehuset bliver et offentligt rum, hvor borgere, foreninger, virksomheder og medarbejderne kan møde hinanden på tværs i samarbejde, udvikling og leg.

 

Havnebyrum og pladser

Havnebyrummene er en række store pladser, der bliver anlagt langs med havnen fra Nørreport til å-udløbet.

 

De nye havnebyrum skal skabe sammenhæng mellem byen og havnen. De rummer mange muligheder for at afholde blandt andet koncerter, events og idrætsbegivenheder.

 

Økonomi

Med et budget på 1,9 milliarder kroner er projektet ét af de største anlægsprojekter nogensinde i Aarhus Kommune.

 

Fonden Realdania bidrager til projektet med cirka 700 millioner kroner.

 

Læs mere om projektet på hjemmesiden www.urbanmediaspace.dk (åbner nyt vindue)

 

 
 

Opdateret: 01.5.2012

Afdeling: Borgerservice og Biblioteker

Send kommentar:   Urban Mediaspace Aarhus

Telefon: 89 40 92 47

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden