De kommunale og private væresteder i Aarhus fungerer som aktivitetstilbud og samværstilbud til misbrugere, tidligere misbrugere og socialt udsatte. Værestederne tilbyder ligeledes omsorg og støtte.
Kommunen opretter og driver ikke alle væresteder, men betaler driften. Nogle af værestederne drives i samarbejde med frivillige, private organisationer.
Tre Ege, Beskæftigelses- og Serviceenhed
Årslev Møllevej 15
8220 Brabrand
Telefon 87 13 20 39
De fleste brugere af Tre Eges Beskæftigelses- og Serviceafdeling har en bomæssig tilknytning til Tre Ege og Omsorgsafdelingen.
Beskæftigelse er tilrettelagt ud fra at løse de praktiske opgaver, der er på Tre Ege. Der arbejdes på at udfordre brugeren i et omfang, som kan give mulighed for personlig udvikling.
Læs mere på Tre Eges hjemmeside (nyt vindue)
Den Grønne Elevator
Kileparken 19
8381 Tilst
Telefon 86 16 67 20
Den Grønne Elevator har til formål at skabe netværk og nye muligheder i tilværelsen for brugerne ved at sætte fokus på, at alle kan noget. Dette sker gennem kreative aktiviteter, udbygning af viden og færdigheder i fællesskab med andre. Der udbydes aktiviteter med mulighed for personlig udvikling inden for it, musik, cafédrift, billedværksted, skriveværksted, bevægelse, lokalradio, foto, video, syning, drama og praktisk arbejde (have, male- og reparationsarbejde).
Skiftesporet
Katrinebjergvej 81
8200 Aarhus N
Telefon 86 19 99 46
Formålet er at give folk fra målgruppen et bedre liv og bedre selvværd. Førtidspensionister eller borgere på vej til at blive førtidspensionister. Der kan blandt andet være tale om psykiske lidelser, sociale tilpasningsvanskeligheder og somatiske lidelser.
Brugerne laver blandt andet arrangementer for alle førtidspensionister. Andre aktiviteter kan være ture i byen og ferieture. Der er motionsredskaber i lokalerne, og der er mulighed for billard, syning, maling m.m.
Værestedet i Jægergårdsgade
Jægergårdsgade 107
8000 Aarhus C
Telefon 86 13 62 30
At støtte målgruppen med udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv og ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Indsatsen skal samtidig fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Værestedet er et fristed med oplevelsesmuligheder og en omsorgsfuld ramme med aktiviteter.
Værestedet henvender sig primært til særligt socialt udsatte voksne. Målgruppen er karakteriseret ved stof- og alkoholafhængighed og sygdom samt tunge sociale problemstillinger som hjemløshed, mangel på private netværk og arbejdsløshed. Målgruppen har, for en stor del, haft en belastende livsstart med mange svigt og har ofte svært ved at bruge de tilbud, der ellers er. Værestedet henvender sig til hele Aarhus Kommune, dog kommer en stor del af brugerne fra Aarhus midtby. Unge under 18 år har ikke adgang til Værestedet.
Værestedet lægger vægt på, at brugerne deltager i alle daglige praktiske gøremål. I værkstedet er der aktiviteter som kunstmaling, mosaikker, fluebinding, læderarbejde og meget mere. Der holdes brugermøder en gang om ugen.
Værested for Unge
Nørre Allé 30, st. th.
8000 Aarhus C
Telefon 86 13 13 42
Værestedet henvender sig til unge mennesker fra 18 år og til omkring 30 år. Værestedet drives af Plexus - Ungdommens Røde Kors (mandag-onsdag og hveranden søndag) og Hamlet 3-1 (drives af Indre Mission i Aarhuskredsen) torsdag og fredag. Der er to-tre unge frivillige på vagt ad gangen. De unge frivillige praktiserer "ung til ung"-metoden, og de lægger meget vægt på, at de ikke er professionelle.
Der er mulighed for samvær, samtale, spil m.m., ligesom der arrangeres forskellige fællesaktiviteter.
Åbningstid
Mandag - onsdag klokken 16.00 - 21.00
Torsdag - fredag klokken 16.00 - 23.30
Søndag klokken 16.00 - 21.00
Læs mere på Hamlet 3-1's hjemmeside (åbner nyt vindue)
Læs mere om Plexus på Ungdommens Røde Kors' hjemmeside (åbner nyt vindue)
Madam Grøn (Center for Misbrugsbehandling)
Grønnegade 47
8000 Aarhus C
Telefon 86 18 15 18
Madam Grøn er et stoffrit værested for eks-misbrugere med fokus på sociale aktiviteter og styrkelse af tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Målet er, at brugeren opbygger en tilværelse, der kan hjælpe til at opretholde stoffriheden.
Der er ingen visitation til Madam Grøn, og brugeren kan komme direkte fra gaden. Torsdag eftermiddag kl. 17.00-19.30 er der efterbehandlingsgruppe for brugere med et tidligere hashmisbrug.
Læs mere om Madam Grøn på Center for Misbrugsbehandlings hjemmeside (åbner nyt vindue)
Caféen Aros (Center for Alkoholbehandling)
Jægergårdsgade 66
8000 Aarhus C
Telefon 87 13 21 00
Caféen er et socialpædagogisk tilbud for voksne personer, som har et alkoholmisbrug, og som er i stand til at komme upåvirkede af alkohol og andre stoffer og ved evt. psykisk lidelser er velmedicinerede. Man henvises til caféen via Center for Alkoholbehandling.
Caféen tilbyder forskellige aktiviteter alt efter, hvad brugerne efterspørger. Det kan være gåture, sportsaktiviteter, sangkor, filmklub, musiklytning m.m.
Læs mere om Rådgivningscaféen Aros på Center for Alkoholbehandlings hjemmeside (åbner nyt vindue)
Kirkens Korshær
Nørre Alle 25
8000 Aarhus C
Telefon 86 12 56 66
E-mail aarhus@aarhus.kirkenskorshaer.dk - att.: Dagtjenesten
I Dagtjenesten er der mulighed for samtale med en af medarbejderne eller bare almindeligt menneskeligt nærvær og fællesskab.
Læs mere på Kirkens Korshærs hjemmeside (åbner nyt vindue)
Kirkens Korshær
Nørre Alle 25
8000 Aarhus C
Telefon 86 12 56 66
E-mail nat@aarhus.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshærs åbne døre om natten giver mulighed for samtale med en af nattjenestens medarbejdere eller bare almindeligt menneskeligt nærvær og fællesskab.
Læs mere på Kirkens Korshærs hjemmeside (åbner nyt vindue)
Kirkens Korshær
Nørre Allé 25
8000 Aarhus C
Telefon 86 12 63 07
E-mail vsn@aarhus.kirkenskorshaer.dk
Varmestuen tilbyder forskellige aktiviteter, herunder mulighed for personlig samtale og uddeling af tøj. Man kan få et bad og vasket tøj. Man kan også læse dagens aviser. Varmestuen har computer med internet.
Læs mere på Kirkens Korshærs hjemmeside (åbner nyt vindue)
Cafe Parasollen
Grundtvigsvej 4
8260 Viby J
Telefon 86 11 77 03
E-mail mail@cafe-parasollen.dk
Caféen er en alkohol- og stoffri café, hvor alle er velkomne. I caféen kan der spises og tages del i fællesskabet.
Læs mere på Café Parasollens hjemmeside (åbner nyt vindue)
Livsværkstederne i Gellerup
Gudrunsvej 7, 1.
Postboks 1522
8220 Brabrand
Telefon: 86 25 95 99
E-mail: post@livsvaerkstederneigellerup.dk
I Livsværkstederne samarbejder gæster, frivillige, aktiverede samt ansatte om at drive stedet og skabe rum for, at mennesker kan mødes i Gellerup.
Læs mere om Livsværkstederne på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)
Reden
Spanien 61A
8000 Aarhus C
Telefon 86 18 96 44
Fax 86 18 96 44
E-mail aarhus@reden.dk
Reden er et værested for kvinder i en svær livssituation - ofte i mísbrug og/eller prostitution. Redens primære opgave er dels at skadesreducere blandt målgruppen men også at yde professionel og socialfaglig rådgivning og vejledning samt at fungere som brobygger for målgruppen. Reden tilbyder kvinderne omsorg, mad, varme, rent tøj, tøjvask m.m.
Læs mere om Reden på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)
Det Blå Sted
Jægergårdsgade 2a
8000 Aarhus C
Telefon 86 18 27 77
Fax: 86 18 27 77
E-mail dbs@blaakors.dk
Det Blå Sted er en del af Blå Kors Danmarks arbejde. Der arbejdes ud fra et kristent værdigrundlag og menneskesyn. Der lægges vægt på at møde brugerne i et ligeværdigt samvær, hvor nøgleordene er nærvær, omsorg og respekt. Værestedet er åbent for alle, og der foretages ingen registrering af den enkelte bruger.
Læs mere om Det Blå Sted på deres hjemmeside (åbner nyt vindue)