Gå til sidens indhold

Sygedagpenge til ledige

Du kan få sygedagpenge, hvis du er ledig og berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller hvis du opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen.

Beskæftigelseskrav

Du kan få sygedagpenge fra kommunen som ledig, hvis du

  • har en aktuel dagpengeret fra A-kassen.
  • har afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for den seneste måned.

 

Sådan melder du dig syg og søger om sygedagpenge

Hvis du modtog arbejdsløshedsdagpenge fra din a-kasse inden din sygdom, skal du anmelde sygefraværet til din a-kasse på første fraværsdag. A-kassen indberetter dit sygefravær til kommunen. Du kan anmelde sygefraværet ved registrering på "Min side" på Jobnet, ved kontakt til jobcenteret eller til a-kassen. Når din a-kasse har lavet indberetningen til kommunen, vil du modtage et underretningsbrev.

Du skal søge om sygedagpenge fra kommunen ved at udfylde den side af underretningsbrevet, som hedder "Anmodning om sygedagpenge". Blanketten skal du returnere til Sygedagpengeafdelingen i Ydelsescentret senest otte dage efter afsendelsen af underretningsbrevet. Hvis du fortsat er sygemeldt, vil du samtidig modtage et oplysningsskema. Dette skal du også udfylde og returnere til Sygedagpengeafdelingen inden otte dage efter, det er afsendt.

Du kan udfylde skemaet digitalt på borger.dk via www.mitsygefravær.dk

Se videoen "Vejledning til mit sygefravær" ( åbner i nyt vindue)

 

Hvis du har afsluttet en uddannelse inden for den seneste måned, skal du melde dig syg til Sygedagpengeafdelingen i Ydelsescentret. Du skal anmelde sygefraværet senest en uge efter første fraværsdag. 

Du kan udfylde skemaet digitalt på borger.dk via www.mitsygefravær.dk

Se videoen "Vejledning til mit sygefravær" ( åbner i nyt vindue)

 

Hvis du ikke er dagpengeberettiget medlem af en A-kasse, men opfylder beskæftigelseskravet på de 26 uger, skal du melde dig syg til Sygedagpengeafdelingen i Ydelsescentret. Du skal anmelde sygefraværet senest en uge efter første fraværsdag.

 

Blanketter

Du får muligvis også tilsendt andre blanketter til din digitale postkasse, som du skal udfylde og returnere digitalt til kommunen. Hvis du ikke fremsender blanketterne digitalt inden for tidsfristerne, vil du miste retten til sygedagpenge.

 

Læs om obligatorisk selvbetjening 

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk (åbner i nyt vindue)

Læs mere om sygedagpenge på beskæftigelsesministeriets hjemmeside ( åbner i nyt vindue)

Kontakt

Ydelsescenter Aarhus - Sygedagpenge

Beskæftigelsesforvaltningen

Værkmestergade 15 B

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 55 55

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

Åbningstider:
Mandag - fredag kl.9-14. Torsdag til kl. 17.

Telefontider:
Mandag - fredag kl.9-14.

 

Mere om sygedagpenge

 
 

Opdateret: 30.6.2017

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar: Beskæftigelsesforvaltningen

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code