Gå til sidens indhold

Erhvervsgrunduddannelse - EGU

EGU er en forkortelse for Erhvervs-Grund-Uddannelse – det er en kort praktisk uddannelse.

Erhvervsgrunduddannelsen er en arbejdspladsuddannelse. Den stiller derfor ikke så høje boglige krav som nogle af de andre erhvervsuddannelser.

 

Når du er færdig med uddannelsen, kan du enten fortsætte i en videre uddannelse - fx på en af erhvervsskolerne - eller du kan gå i arbejde med den erhvervsgrunduddannelse, du nu har.

 

En EGU varer to år og består både af praktik og undervisning. Et EGU-forløb starter med et tre ugers intro-kursus på et hold med cirka 13 elever. Det meste af tiden er du i praktik på en arbejdsplads i 37 timer pr. uge.

 

Noget af tiden modtager du også undervisning. Den kan foregå på en lang række skoler eller kursussteder, fx erhvervsskoler, daghøjskoler, højskoler, VUC, ungdomsskoler, produktionsskoler eller specielle EGU-kurser.

 

Undervisningen udgør mellem 20 og 40 uger af det samlede forløb.

 

Du får støtte af den samme EGU-vejleder gennem hele din uddannelse.

 

Læs mere om EGU (åbner nyt vindue)

 
 

Opdateret: 31.8.2010

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden