Gå til sidens indhold

Du er blevet student eller har afsluttet et grundforløb på en erhvervsuddannelse

Er du blevet student, HHX'er, HF'er, HTX'er eller lignende, og har du søgt - eller forventer at søge - optagelse på en uddannelse med start efter sommerferien, er du ikke berettiget til hjælp.

Studerende er som udgangspunkt ikke berettiget til kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

 

Du betragtes som studerende, når

  • du har afsluttet en erhvervsgrunduddannelse (fx handelsskole eller teknisk skole) og søger eller har fået praktikplads. Dette gælder også, selv om der går to-tre måneder, indtil du får eller skal starte i praktikpladsen.
  • du er blevet student, HHX`er, HTX`er eller lignende og har søgt ind på en kompetencegivende uddannelse med start efter sommerferien. Dette gælder også, selvom du endnu ikke har fået besked, om du er optaget på uddannelsen.

Enlige forsørgere under 30 år kan dog få hjælp i op til 2 måneder. 

 

Du betragtes ikke som studerende, når

  • du efter 2 - 3 måneder stadig ikke har mulighed for skolepraktik eller ikke har fået læreplads
  • du er blevet student, HHX`er, HTX`er eller lignende og ikke har søgt optagelse på en kompetencegivende uddannelse

 

Rettigheder og pligter 

 

Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal tage en uddannelse. De skal stå til rådighed for uddannelse og deltage i aktiviteter, der bringer dem tættete på at kunne starte på en uddannelse.

 

For at få uddannelseshjælp skal du f.eks. møde i et nyttejob, indtil du kan starte på en uddannelse eller deltage i aktiviteter, der hjælper dig med at afklare dit uddannelsesvalg. Hvis du ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en uddannelse, skal du deltage i aktiviteter, der bringer dig tættere på at kunne starte på en uddannelse.

 

Du skal have modtaget uddannelseshjælp i 12 sammenhængende måneder for at kunne holde ferie med uddannelseshjælp. Har du formue, fx. en børneopsparing på over 10.000 kroner, skal det vurderes, om du er berettiget til hjælp.

 

Du kan tidligst få  uddannelseshjælp fra ansøgningstidspunktet. Hjælpen beregnes fra den dag, du melder dig ledig, ansøger om hjælp og ikke længere er forsørget af SU. Hjælpen udbetales dog kun fra ansøgningstidspunktet, hvis du møder i den aktivering, du henvises til.

 

For at få en måneds kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som begge beregnes bagud, skal du stå til rådighed en måned. Efter individuel vurdering kan der bevilges engangshjælp, indtil du er berettiget til en hel måneds kontanthjælp eller uddannelseshjælp. 

 

Ansøgning om kontanthjælp og uddannelseshjælp

Hvis du vil ansøge om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal du henvende dig personligt i Jobcenter Aarhus, Værkmestergade 3 - 5. Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 9.00 – 14.00. Torsdag er der åbent til kl. 17.00.

 

Alternativer til kontanthjælp og uddannelseshjælp

Et deltidsarbejde vil være et godt alternativ til kontanthjælp og uddannelseshjælp. Hvis du fx er hjemmeboende, vil et deltidsarbejde på ca. syv timer om ugen til overenskomstmæssig løn svare til, hvad du vil kunne få udbetalt i kontanthjælp. Hvis du er udeboende, vil et deltidsarbejde på mellem 12-15 timer om ugen svare til kontanthjælpens størrelse.

 

Jobcenter Aarhus ( åbner i nyt vindue)

Kontakt

Ydelsescenter Aarhus - Kontanthjælp og Ansøgning

Beskæftigelsesforvaltningen

Værkmestergade 15

8000  Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

E-mail: 

Åbningstider:
Mandag - fradag kl. 9 - 14. Torsdag til kl. 17.

Telefontider:
Mandag - fredag kl. 9 - 14.

 

Mere om kontanthjælp

 
 

Opdateret: 08.1.2014

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden