Gå til sidens indhold
Forsorgs- og samværstilbuddet Nordbyen

Forsorgs- og samværstilbuddet NordByen

Forsorgs- og samværstilbuddet er til borgere, der ikke kan rummes i eksisterende forsorgshjem og samværstilbud. Borgerne er hjemløse med en psykisk lidelse og kan have et misbrug oveni.

Målgruppe

Er du hjemløs, har en psykisk lidelse og måske også et misbrug, kan du henvises til Forsorgstilbuddet NordByen. Samværstilbuddets målgruppe er primært psykisk sårbare, som kan have et misbrug og som bor på NordByen eller får bostøtte. 

 

Om Forsorgstilbuddet Nordbyen

NordByen er et tilbud til udsatte borgere, der er reelt eller funktionelt hjemløse. Du kan have et forbrug af rusmidler og/eller en psykisk lidelse.
Afdelingslederen på NordByen beslutter i et samarbejde med Center for Akut- og Opsøgende Indsatser (som Nordbyen hører under), hvem der kan have gavn af et ophold på stedet.

 

Nordbyen har 14 faste pladser, 4 natpladser samt et samværstilbud.

 

Du kan blive indskrevet på en fast plads ved personligt fremmøde på adressen eller ved telefonisk henvendelse til NordByen. Som udgangspunkt skal et ophold ikke strække sig over 120 dage.

Ved indskrivning får du tilknyttet en kontaktperson og får en grundig introduktion til husets rammer. Det betyder, at du skal udfylde en samtykkeerklæring, så vi sammen med dig kan samarbejde med andre aktører om din sag.

Gennem samtaler og samvær støtter vi dig til at blive klar i forhold til dine fremtidige bolig- og støttebehov. Vi opkræver egenbetaling (kost og logi) for dit ophold.

 

Der er indskrivning på natpladserne fra klokken 18.30-22. Du bliver tilbudt et bad, et let måltid, toiletartikler og evt. rent tøj. Inden næste dag klokken 9.30 skal du forlade værelset. Du har mulighed for en samtale med en medarbejder omkring din aktuelle boligsituation. Vi opkræver egenbetaling (logi) for overnatningen.

 

Forsorgstilbuddet drives efter Servicelovens § 110. Tilbuddet er en del af Akut- og Opsøgende Indsatser i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne.

 

Samværstilbuddet NordByen

Samværstilbuddet er specielt til dig, der enten bor på NordByen eller får bostøtte fra Flexbo. Flexbo et et bostøttetilbud, som har lokaler samme sted som Nordbyen.
Du kan få et måltid mad, være med til sociale aktiviteter i og udenfor huset eller blot deltage i socialt samvær.

Samværstilbuddet drives efter Servicelovens § 104.

  

Du kan selv møde op i Forsorgstilbuddet NordByen

Ønsker du en plads på Forsorgstilbuddet NordByen, kan du møde personligt op eller kontakte os personligt.  

Kontakt

Forsorgs- og Samværstilbuddet NordByen

Socialforvaltningen

Gøteborg Allé 8

8200 Aarhus N

Telefon: 89 40 11 55

Åbningstider:
Forsorgstilbuddet: Alle hverdage klokken 8-20.30.
Samværstilbuddet: Mandag til torsdag klokken 9.30-14.30.

 
 
 

Opdateret: 21.1.2014

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden