Gå til sidens indhold

Fra barn til voksen - når du er ung med handicap

Når du som ung med handicap fylder 18 år, ændres mange af dine tilbud. Her kan du se, hvad vi gør for at hjælpe dig med overgangen, og hvad du og dine forældre skal være opmærksomme på.

Har du et handicap, hjælper vi dig med at lave en uddannelsesplan. Vi tilbyder også et møde om din fremtid, når du fylder 16 og 17½ år.

 

Plan for din uddannelse

Mens du får specialundervisning, tager vi hvert år taget stilling til, om denne undervisning er det rette tilbud til dig.

I 8., 9. og 10. klasse vil skolen hjælpe dig og dine forældre med at få lavet en plan for din uddannelse. Så ved du, hvad du skal, når du går ud af skolen. Planen laver vi sammen med en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogik (PPR).

Du er også velkommen til selv at ringe eller skrive til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Spørg, hvem din vejleder er, og sig, at du gerne vil have vejledning.

 

16 års vejledning

Når du fylder 16 år, tilbyder Handicapcentret for børn dig og dine forældre vejledning omkring ændringer og muligheder efter dit fyldte 18 år. Vejledningen kan ske sammen med opfølgning på indsatser du har i dag. Hvis det er relevant, inviterer vi til et særskilt møde, hvor også Voksenhandicap deltager. I vil blive vejledt omkring de lovmæssige ændringer, der træder i kraft, når du bliver 18 år. Desuden skal vi lave en aftale om, hvad der skal gøres frem til 17½-års mødet.

 

17½-års møde

I forbindelse med at du bliver 17½ år, holder Handicapcentret for børn igen et møde med dig og dine forældre om din fremtid. Vi inviterer også andre relevante parter. Det kan fx være:

 

  • din UU-vejleder
  • Jobcenter Aarhus
  • Voksenhandicap
  • Børneteamet.

 

Sammen skal vi her forberede din overgang til voksenlivet. Vi skal se på, om du har brug for hjælp til at klare dig i voksenlivet. Det kan fx være bostøtte eller lignende. Samtidig skal vi aftale, hvem i kommunen du skal samarbejde med fremover.

På mødet tager vi ikke stilling til konkrete ydelser, men finder ud af, hvad dine ønsker og behov er. Senere vil I få besked om, hvilke konkrete ydelser vi kan tilbyde dig, og hvilke krav der eventuelt følger med.

Handicapcentret for børn indkalder til 17½-års mødet.

 

Andre tilbud fra kommunen

Du kan altid spørge os om tilbud, som du mener, du har behov for. Så vil sagsbehandleren fortælle, om det er muligt.

Kontakt

Handicapcentret for Børn

Socialforvaltningen

Grøndalsvej 1B

8260 Viby J

Telefon: 89 40 14 41

Digital Post:  Skriv til os (Via NemID)

Åbningstider:
Mandag-onsdag og fredag klokken 8-15
Torsdag klokken 8-17.30

 

Overgang fra barn til voksen

Nogle spørgsmål du skal tænke over, inden du fylder 18 år

Hvad skal jeg lave?

Uddannelse for unge og hjælp til valg af uddannelse

Uddannelse for voksen - kompenserende undervisning og via oplysningsforbund

Job 

Fritid og aktiviteter

Motion (åbner nyt vindue)

Hvad skal jeg leve af

Økonomi 

Kørselsordninger

Hvor skal jeg bo?
Egen bolig, botilbud og bofællesskaber

 

Har jeg brug for praktisk eller pædagogisk støtte?

Hjælpemidler

Hjælper

Ledsager


Klik på det enkelte spørgsmål, hvis du vil læse mere om de forskellige emner.

Det er ikke altid, at du vil kunne komme til at gøre lige det, som du har lyst til. Men vi vil forsøge at give dig et overblik over de muligheder, som findes. Og fortælle dig, hvor du skal ringe eller skrive til, for at få hjælp og vejledning i forhold til din situation.

 
 

Opdateret: 01.11.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter