Gå til sidens indhold

Spørgsmål og svar

Find svar på spørgsmål om sikre skoleveje og skolevejsanalysen i Aarhus Kommune.

Hvad er en sikker skolevej?

En vej er en sikker skolevej, når den er blevet gennemgået af Aarhus Kommune ud fra Sikker Trafiks kriterier og egne erfaringer. Hvis vi vurderer, at skolebørn sikkert kan benytte vejen, får den betegnelsen.

En sikker skolevej forudsætter dog, at elever i 0.-1. klasse bliver fulgt af deres forældre, da de i henhold til kriterierne ikke kan krydse større veje uden en skolepatrulje, tunnel eller bro.

Hvordan læser jeg kortet med sikre skoleveje?

Zoom ind på en skole, og grønne streger vil markere de anbefalede veje og stier i området.

Klik på skolen og vælg ”Vis skolevejsanalyse”, hvis du vi læse om de udpegede projekter omkring skolen.

I menuen øverst i kortets venstre hjørne kan du åbne signaturforklaring og tænde/slukke de forskellige lag. 

Gå til kortet med alle kommunale skoler (åbner nyt vindue)

Hvorfor er privatskoler ikke med på kortet?

Privatskolerne har ikke definerede skoledistrikter og skal derfor gribes an på en anderledes måde. I 2018 udføres en særskilt skolevejsanalyse for privatskolerne i Aarhus Kommune.

Hvordan er de sikre skoleveje blevet udpeget?

Analysen har taget udgangspunkt i skolevejsanalysen fra 2010/2011, hvor der var udpeget skolevejsruter i alle skoledistrikter. Ruterne er i samarbejde med skolerne gennemgået og opdateret i tilfælde af, at der er kommet nye ruter til. 

På de udpegede ruter er der i samarbejde med skolerne udpeget fokuspunkter, hvor fysiske tiltag kan forbedre trafiksikkerheden for skoleeleverne. Fokuspunkterne er defineret på et møde med skolerne og efterfølgende på en besigtigelse på skolerne i morgenmyldretiden, hvor eleverne er på vej til skole.

Hvorfor gennemfører Aarhus Kommune skolevejsanalyser?

Målet er først og fremmest at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken. Skolevejsanalysen 2016-2017 viser, hvordan vi med konkrete fysiske tiltag kan være med til at mindske uheld i trafikken.

Skolevejsanalysen kan samtidig bruges som udgangspunkt for skolerne til at udarbejde en trafikpolitik. En trafikpolitik, der prioriterer gang og cykel, understøtter både sundhedsdagsordenen og øger børnenes mobilitetsopfattelse.

Hvornår bliver der lavet en ny skolevejsanalyse?

Det er en politisk beslutning, som endnu ikke er truffet, men der gik fem år imellem de seneste to skolevejsanalyser. En skolevejsanalyse tager 1-1½ år at gennemføre, da den omfatter alle 46 skoler, som bliver to gange i forløbet. Derfor er et interval på fem år passende.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg ønsker forbedringer i mit skoledistrikt?

Vi anbefaler, at du kontakter skolen eller det lokale fællesråd, som vi er i løbende dialog med omkring mulige forbedringer.

Kontaktliste for alle kommunens fællesråd (åbner nyt vindue).

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til skolevejsanalysen, er du velkommen til at kontakte Center for Byens Anvendelse på mail byensanvendelse@aarhus.dk eller telefon 89 40 44 00.
 
 

Opdateret: 12.10.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code