November byder på Skagensmalere, Ladies Night og foredrag om veterantog.
”Vild med veterantog” v/ Jens Bilde
Torsdag den 3. november kl. 14.00 inviterer Mandeprojektet og KlosterCaféen til foredrag og café hygge.
Jens Bildes hobby har gennem 40 år været veterantog. Han kalder selv sit foredrag ”et liv med tog”. I sin fritid er han Lokomotivfører på banen fra Hannest til Mariager.
Pris 25 kr. inklusiv kaffe og kage.
Sted : Klostergade 37, 8000 Århus C
Skagensmalerne
ved Claus Jacobsen
Onsdag den 9. november 2011 kl. 14.00-16.00 kan man i KlosterCafeen komme til et foredrag om Skagensmalerne og deres liv i Skagen 1874 –1930’erne Arrangeret af FUAM
Forfatter til fem bøger om Skagen og skagensmalerne med mange billeder/malerier og fotos fra dengang. Claus Jacobsen, TV-journalist i DR i 24 år, henholdsvis studievært i TV-Avisen i to omgange, og TV-Provinsafdelingen, Aarhus.
Har lavet flere end 100 TV-programmer indenfor emnerne unge samt kultur og samfund. Forfatter til 24 bøger, de sidste 10 år til fem om skagensmalerne og Skagen. Desuden fem TV-programmer til TV-2 Charlie om skagensmalerne. Inkluderet i prisen på 25 kr. er kaffe og kage.
Alle er velkomne
LADIES NIGHT
Torsdag den 17. november kl. 17.00 - 20.00 gentager vi succesen og inviterer til Ladies Night i KlosterCaféen.
Igen vil der mulighed for at bytte og sælge ud af sit klædeskab og få lidt nyt med hjem. For overskuelighedens skyld har vi begrænset det til 10 stk. tøj pr. deltager. Som altid, vil der være en lille overraskelse, som vi først vil løfte sløret for på selve dagen.
Med i prisen på 60 kr. er: Lækre tapas-retter, lidt sødt til ganen og et glas hvidvin. Drikkevarer derudover kan købes i Caféen.
Tilmelding senest tirsdag den 8. november hos Linda i Foreningsbutikken på tlf.nr.: 86 12 72 81, e-mail: linda@foreningsbutikken.dk eller personalet i KlosterCaféen.