Der eksisterer ingen samlet oversigt over andelsboliger i kommunen. Andelsboliger der har modtaget støtte eller lånegaranti, er imidlertid med i Boligfortegnelsen, som er en oversigt over samtlige almene boliger og støttede andelsboliger i Aarhus Kommune.
Der henvises til at søge via annoncer og opslag - eksempelvis på internettet, hvor bl.a. nogle kreditforeninger har sider, der henvender sig til andelsboligsøgende. Nye andelsboliger bliver typisk solgt gennem ejendomsmæglere.
De fleste andelsboligforeninger er medlem af interesseorganisationen:
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Telefon 33 86 28 40.
Enhver kan være initiativtager til opførelsen af private ustøttede andelsboliger.
Folketinget har vedtaget, at der ikke mere gives støtte til opførelsen af andelsboliger, men man kan stadig søge om tilsagn til kommunal lånegaranti.
Ansøgning sendes til Tilsynet med støttet byggeri på adressen:
Aarhus Kommune
Støttet Byggeri
Kalkværksvej 10
8100 Aarhus C
Der skelnes principielt mellem 2 former for bygherrer:
-
Bygherrestyret, hvor en bygherre gennemfører et projekt for at sælge det færdige byggeri til en andelsboligforening.
-
Den brugerstyrede model, hvor kommende andelshavere, der selv ønsker at bo i bebyggelsen, gennemfører projektet - ofte med hjælp fra en professionel initiativtager.
For begge typer er det et generelt vilkår, at relevante paragraffer i lov om almene boliger efterleves.