Bygnings- og boligregistret
Alle bygninger, boliger og erhvervslokaler er registreret i BBR, hvor der er oplysning om areal, indretning, materiale (f.eks. tagbeklædning), installationer og opførelsesår.
Oplysningerne i BBR hidrører dels fra ejerne selv dels fra byggemyndighederne.
Hvis du foretager væsentlige ændringer, der ikke skal anmeldes til byggemyndighederne, skal du selv oplyse det til BBR.
Du kan kontakte din kommune telefonisk, pr. e-mail eller ved personlig henvendelse. Det kan ligeledes ske ved at udfylde formularen under "Kontakt din kommune" på Erhvervs- og Økonomimini-steriets hjemmeside. Benyt linket nederst på siden.
Det er vigtigt, at de registrerede oplysninger er korrekte, da de bruges af andre myndigheder, bl.a. til vurdering.
I forbindelse med ejerskifte eller afslutning af byggesager ved bygningsinspektoratet udsendes en ny BBR-meddelelse. Læs mere om det nederst på siden.
Hvilke oplysninger der er registreret i Bygnings- og Boligregisteret kan ses på den offentlige informationsserver OIS. Du kan linke til OIS nederst på siden.
Der kan ses flere oplysninger om Bygnings- og Boligregisteret på Erhvervs- og Økonomiministeriets hjemmeside under BBR.
Du kan linke til Erhvervs- og Økonomiministeriets hjemmeside nederst på siden.