Gå til sidens indhold

Helårsbolig i sommerhus

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at have ret til at bruge en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse.

Hvis du er pensionist, og du ejer en bolig i et sommerhusområde, så har du ret til at bruge boligen til helårsbeboelse, hvis:

 

  • Du har ejet ejendommen i otte år
  • Boligen opfylder de almindelige bygningsmæssige krav til helårsbeboelse


Hvornår regnes du som pensionist?

Du regnes som pensionist, hvis du:

 

  • Er 65 år eller ældre
  • Er 60 år og derover og får pension eller efterløn
  • Er førtidspensionist i henhold til lov om social pension

 

Kan din familie overtage huset - og boligretten?

Din ægtefælle, registrerede partner, samlever og andre i din nærmeste familie må gerne bo i huset sammen med dig. Når du er død, må den eller de, som har boet i huset sammen med dig, fortsætte med at bo der, også selv om ingen af dem er pensionister. Når de flytter fra huset, kan denne ret ikke gives videre.

 

Skal du søge om tilladelse?

Du behøver ikke at søge om tilladelse. Hvis du uden videre opfylder betingelserne, bør du gøre opmærksom på det, når du melder flytning til folkeregistret i den kommune, hvor sommerhuset ligger. Du kan blive bedt om dokumentation.

 

Disse regler gælder kun, hvis boligen ligger i et område der er udlagt som sommerhusområde. Ligger den i et område der er udlagt som byzone eller landzone, kræver det en særlig tilladelse eller dispensation, at bruge et sommerhus til helårsbeboelse. Spørg i din kommune hvis du er i tvivl.

 
 

Opdateret: 24.1.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Planlægning og Byggeri

Telefon: 89 40 25 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden