Overtagelse af ejendom
Hvis du lige har købt, arvet eller på anden måde har overtaget fast ejendom, skal du eller din advokat indberette overtagelsen til den kommune, hvor ejendommen ligger.
Hvordan gør jeg?
Du/advokaten skal udfylde blanketten "Overdragelse af fast ejendom". Den udfyldte blanket skal sendes, sammen med skødet på ejendommen, til kommunen. Der gælder særlige regler, hvis du har overtaget en landbrugsejendom - dem kan du få mere at vide om i kommunen.
Kommunen registrerer så dig som ejer og skriver grundværdi og ejendomsværdi på skødet (det der kaldes skødepåtegning). Dette er nødvendigt, for at du kan få tinglyst købet.
Kommunen sender derefter skødet tilbage til dig/din advokat. Blanketten sender de videre til Skat. De bruger oplysninger om salgspris m.m. i forbindelse med beregningen af den næste offentlige ejendomsvurdering.
Husk - når du overtager ejendommen!
- At aflæse alle målere på overtagelsesdagen og lave aftale med sælger om betaling af forbrug indtil overtagelsesdagen.
- At sikre dig at forsyningsselskaberne har fået besked om overtagelsen.
- Hvis sælger har haft sin ejendomsskatbetaling tilmeldt Betalingsservice, bliver den automatisk afmeldt af kommunen, når de registrerer ejerskiftet. Sørg derfor altid for at modtage en ny opkrævning fra kommunen.
Information
Her kan du få mere at vide
Skat
Love og regler
Lov om vurdering af landets faste ejendomme § 47a
Beslægtede emner
Ejendomsoplysninger
Ejendomsskat
Ejendomsvurdering