Temaforedrag Arkitektskolen 11. marts 2010
11.03.2010 Aarhus bæredygtig by - konsekvenser for midtbyen, forstæderne og det åbne landskab.
Foredragsholdere
Arkitekt Rie Øhlenschlæger, AplusB
Afdelingsarkitekt Niels-Peter Mohr, Planlægning og Byggeri, Kommuneplanafdelingen
Restaureringsarkitekt Bue Beck
Rie Øhlenschlæger vil med løftet pegefinger råbe vagt i gevær og fremføre synspunkter om, at dansk byggeri, arkitekter og ingeniører og Aarhus Kommune skal oppe sig for at levere kvalitetsarkitektur, der lever op til målene om CO2-neutralitet i 2030. Niels-Peter Mohr vil redegøre for, hvad konsekvenserne af en CO2-neutral storby kan blive. Er vi forberedte på en tæt og kompakt by med højere udnyttelsesgrader og funktionsblanding? Fra Bue Beck kan forventes et hjertegribende forsvar for den eksisterende bygningsmasses bevaringsværdige kvaliteter. Er efterisolering og energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse vigtigere end bevaringen af vores bygningshistoriske kulturarv?