Gå til sidens indhold

Bering-Beder vejen

Hvad sker der nu, og hvor har du mulighed for at få et overblik over processen?

Sidste nyt

Onsdag den 14. september vedtog Byrådet - i overensstemmelse med Borgmesterens afdelings påtegning af 23. juni 2011 og Teknisk Udvalgs erklæring af 8. september 2011- indstillingen for Bering-Beder vejen. Det er således blevet besluttet:

 

At 1) der udarbejdes en VVM-redegørelse for både en 2- og en 3-sporet Bering-Beder vej med henblik på senere offentliggørelse sammen med et forslag til kommuneplantillæg.

 

At 2) der i VVM-redegørelsen for Bering-Beder vejen arbejdes med 3 forslag til linjeføringer udover det lovpligtige 0-alternativ. De to første forslag – forslag A og forslag B - svarer til dem, som blev offentliggjort i 1. offentlighedsfase og det tredje – forslag C - er resultat af borgernes ønske om en sydligere linjeføring. Ligeledes som resultat af 1. offentlighedsfase medtages i undersøgelserne en variation af forslag B, en yderligere tilslutning ved Mårslet i forslag A, cykelstiruter, en forlængelse til Beder Landevej, m.m.

 

At 3) Indkomne forslag og idéer fra 1. offentlighedsfase, herunder forslag om andre linjeføringer besvares i overensstemmelse med nærværende indstilling og tilhørende bilag.

 

Det kommende VVM-arbejde

På baggrund af Byrådets beslutning igangsættes VVM-arbejdet for Bering-Beder vejen. Det betyder, at man vil kunne støde på os og vores rådgivere i marken. Den forventede tidsplan for det kommende VVM-arbejde m.m. ser således ud:

 

Ultimo 2011 – medio 2013:                Udarbejdelse af VVM-redegørelse og forslag til kommuneplantillæg.

 

Ultimo 2013:                                   Byrådsgodkendelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

 

Ultimo 2013 – primo 2014:                 2. offentlighedsfase. Offentlig høring om forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

 

Medio 2014:                                    Byrådsgodkendelse af kommuneplantillæg og vejprojekt.

 

Den efterfølgende detailprojektering af vejanlæg

Efter en byrådsgodkendelse af kommuneplantillægget vil der planlægningsmæssigt være grundlag for detailprojektering af vejanlæg og efterfølgende arealerhvervelser. Denne fase vil strække sig over ca. 1½ år og indbefatter, at Byrådet endeligt godkender projektet og bevilger pengene.

 

Udbud og anlæg kan tidligst ske omkring årsskiftet 2015/16 – i henhold til ovenstående tidsplan og i henhold til det gældende Budget 2011, som ikke afsætter penge til projektet i perioden 2011-14. Anlægsperioden vil forventelig strække sig over 2 år – og vil tidligst være afsluttet omkring årsskiftet 2017/18.

 

Se beslutningsreferat for byrådsmøderne den 10. august og den 14. september 2011, samt hele indstillingen med tilhørende bilag her:

 

http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byraadsmoeder/Tidligere-moeder/2011.aspx

 

Tilmeld dig ”Bering-Beder vejens orienteringsliste” her:

 

haue@aarhus.dk

 

Anfør navn og mailadresse.

Kontakt

Kommuneplanafdelingen

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 26 30

E-mail: 

 
 

Opdateret: 10.4.2012

Afdeling: Planlægning og Byggeri

Send kommentar: Kommuneplanafdelingen

Telefon: 89 40 26 30

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden