Alle landets kommuner ajourfører løbende adressedata i den Offentlige Informations Server, også kaldt OIS.
OIS er en statslig database med ejendomsdata, som administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Her har de private kortfirmaer mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger for at blive opdateret.
Gå til www.ois.dk (åbner nyt vindue)
Som supplement hertil indsamler firmaerne oplysninger ved at de har målebiler, der registrere nye vejstrækninger og andre ændringer på vejnettet.
Hvis du oplever fejl i en rutebeskrivelse eller en GPS-navigering, kan fejlene indberettes via en
online rapportering til de 2 største leverandører af GPS-data: Navteq (Garmin GPS m.fl.) og
Teleatlas (TomTom GPS m.fl.).
Gå til http://mapreporter.navteq.com (åbner nyt vindue)
Gå til http://mapinsight.teleatlas.com (åbner nyt vindue)
Man kan også navigere vha. Google Maps, enten ved papirudskrifter eller via mobiltelefoner
med GPS. Oplever man fejl i Google Maps, kan de indrapporteres direkte på Google Maps
kortside, hvor der i nederste hjørne er angivet teksten 'Rapporter et problem'.
Gå til http://maps.google.dk (åbner nyt vindue)
Man kan i ovennævnte løsninger følge med i fremdriften på den indrapporterede fejl. Men vær
opmærksom på, at fordi en fejl er rettet hos kortfirmaet kan der gå rigtig lang tid før den 'slår'
igennem på den GPS, der sidder ude i bilerne, idet det kræver en opdatering af GPS'ens kort.
Dette gælder dog ikke for Google Maps, der henter data direkte fra nettet.