Gå til sidens indhold

Støtte i institutionen

De fleste børn med særlige behov integreres i almene dagtilbud. Aarhus Kommune har udvalgt ca. 60 dagtilbud, der varetager integration af børn med handicap. I daglig tale kaldes disse tilbud for h-institutioner.

I et h-dagtilbud har ca. 10 % af børnene et handicap. Der lægges vægt på, at børnene integreres med normalt fungerende børn, så de lærer at begå sig i det sociale fællesskab. Institutionernes personale har erfaring og kvalifikationer, der sikrer en målrettet pædagogik til børn med særlige behov.

 

For at få støtte i institutionen skal dit barns funktionsevne kategoriseres på en koordinationskonference. 

 

Konferencen afholdes af Socialforvaltningen. Der deltager også en fagkonsulent fra PPR og Specialpædagogik, som på baggrund af dit barns funktionsevne og ud fra en individuel pædagogisk vurdering, er med til at finde en institutionsplads til dit barn. Afhængig af dit barns funktionsevne, bliver institutionen tildelt et antal ekstra timer.

 

Udover at anvende timerne på dit barn skal disse timer også anvendes på:

 

  • øget skriftlighed (eksempelvis i form af en individuel handleplan)
  • udvidet forældresamarbejde
  • opkvalificering af personalet 
  • ekstra mødeaktivitet omkring barnet.

 

Læs mere om visitation til støtte og koordinationskonferencen ved at klikke på linkene nederst på denne side.

 

Kontakt

PPR og Specialpædagogik

Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

Telefon: 89 40 37 77

E-mail: 

 
 

Opdateret: 07.2.2011

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: PPR og Specialpædagogik

Telefon: 89 40 37 77

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden