Valg af pasningsordning foretages i forbindelse med jeres accept af det pasningstilbud, som I har fået fra Pladsanvisningen.
Pladsanvisningen giver dagtilbuddet besked om jeres valg. I skal selv aftale afleverings- og afhentningstidspunkter med dagtilbuddet.
Hvis I fortryder det valg af pasningsordning I foretager ved accepten af pasningstilbuddet, skal I meddele den ønskede ændring til dagtilbuddet senest 1 måned før barnet starter.
I kan vælge mellem følgende pasningsordninger:
- Deltids plads op til 30 timer om ugen
- Fuldtids plads op til 52 timer om. ugen
Når I har valgt pasningsordning, kan I frit placere de valgte timer indenfor dagtilbuddets åbningstider. Dagtilbuddet planlægger personalets arbejdstid, så der er overensstemmelse mellem antallet af børn og mængden af personale på arbejde. Derfor er det vigtigt, at I overholder de aftalte tidspunkter for aflevering og afhentning.
I kan ikke opspare timer. Hvis I holder barnet hjemme en dag, kan I ikke gemme timerne og bruge dem på et andet tidspunkt. Dette gælder også ved ferie, fridage, sygdom, helligdage og ferielukning.
Nedenstående er et eksempel på, hvordan man oven en 2 ugers periode kan fordele timerne for en deltidsplads på 30 timer pr. uge.
| |
Lige uger |
|
Ulige Uger |
| Mandag |
8.00 - 13.00 |
Mandag |
8.00 - 16.00 |
| Tirsdag |
8.00 - 13.00 |
Tirsdag |
8.00 - 16.00 |
| Onsdag |
Fast fridag |
Onsdag |
8.00 - 16.00 |
| Torsdag |
8.00 - 13.00 |
Torsdag |
8.00 - 17.00 |
| Fredag |
8.00 - 13.00 |
Fredag |
8.00 - 15.00 |
| Timer i alt |
20 timer |
Timer i alt |
40 timer |
Så længe I overholder det valgte timetal, kan I placere timerne som I ønsker inden for dagtilbuddets åbningstid. Timerne skal altid placeres inden for en to ugers periode. Det vil sige, at hvis I for eksempel har valgt em deltidsplads, kan I placere 60 timer indenfor to ugers interval.
Mødetiderne beregnes fra barnet træder ind i dagtilbuddet til det forlader dagtilbuddet.
Ønsker i at ændre jeres pasningsordning skal dette ske i Dagtilbuddet med 2 måneders varsel.