Gå til sidens indhold

Selvstændig børnepasser

Du kan blive selvstændig børnepasser i Aarhus Kommune. Læs om vilkårene nedenfor

Pasningsaftale med selvstændig erhvervsdrivende

I dette aftaleforhold har du købt en pasningsplads hos en selvstændig erhvervsdrivende, der har oprettet en privat pasningsordning. Her vil der typisk være tale om, at du betaler et fast månedligt beløb for pasning.

 

Betingelserne og vilkårene er de samme som ved ansat børnepasser.

 

Du kan orientere dig om bestemmelserne, der er gælder for disse aftaler i "Aftale om privat pasning efter Frit valg-ordningen" (bilag 2B)

 

Det er vigtigt, at der i aftalen tages stilling til, hvordan du skal forholde dig, når børnepasseren holder ferie eller bliver syg. Du bør i egen interesse tegne en ulykkesforsikring på dit barn, hvis ikke den selvstændige børnepasser selv har tegnet en ulykkesforsikring, der dækker de børn, der bliver passet efter Frit valg-ordningen. Aarhus Kommune kan ikke stille krav om en ulykkesforsikring hos en selvstændig børnepasser, og dermed kan Aarhus Kommune heller ikke gøres ansvarlig, hvis dit barn kommer til skade.

 

Opsigelse af børnepasning

Opsigelse af aftalen med en selvstændig børnepasser kan foretages af begge parter med 1 måneds varsel til dem 1. eller den 16. i måneden og opsigelsen skal underskrives af begge parter. Pladsanvisningen skal have en kopi af opsigelsen.

 

Hvis pasningen ophører indenfor den første måned, er der intet opsigelsesvarsel. Opsigelsen skal dog stadig ske skriftligt med kopi til Pladsanvisningen.

 

Plads ved ophør af pasningsaftalen

Når pasningsaftalen ophører, og barnet ønskes passet i et kommunalt dagtilbud, kontaktes Pladsanvisningen. Hører barnet under pasningsgarantien, er Aarhus Kommune forpligtet til at give barnet et dagtilbud, senest 3 måneder efter aftalen ophører. Barnet kan dog stadig stå på venteliste, samtidig med at pasningsaftalen fortsat er i gang (se gældende regler for pasningsgaranti HER)

 

 

Arbejdsgiverforpligtelse

Aarhus Kommune har ingen arbejdsgiverforpligtelser i forhold til den selvstændige børnepasser. Det er alene dig, der indgår aftale om børnepasning.

 
 

Opdateret: 07.5.2012

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: Pladsanvisningen

Telefon: 89 40 22 22

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden