Tilskud til Frit valg-ordningen
Du kan søge tilskud ved Aarhus Kommune, hvis du vælger at benytte Frit valg-ordningen.
Tilskudsbeløb 2012
Tilskud til børn i alderen fra 0 år til og med 2 år:
Det maksimale tilskud udgør 75% af de månedlige dokumenterede udgifter. Dog kan der maksimalt udbetales 6.300 kr. i tilskud pr. måned pr. barn
Tilskud til børn i alderen fra 3 år og indtil barnet starter eller ville kunne starte i børnehaveklasse:
Det maksimale tilskud udgør 75% af de månedlige dokumenterede udgifter. Dog kan der maksimalt udbetales 4.280 kr. i tilskud pr. måned. pr. barn
Tilskudsmæssigt betragtes et barn som 3 årig fra d. 1. i den måned hvor barnet fylder 3 år.
Det maksimale tilskud er beregnet ud fra en børnepasning på mere end 30 timer ugentligt. Hvis børnepasningen udgør 30 timer ugentligt eller mindre reduceres tilskuddet således:
- 21 - 30 timer pr. uge 75% af dit maksimale tilskud
- 11 - 20 timer pr. uge 50% af dit maksimale tilskud
- 1 - 10 timer pr. uge 25 % af dit maksimale tilskud
| | |
| Månedlig lønudgift |
2.600,00 kr. |
| ATP-bidrag |
60,00 kr. |
| Bidrag til Barsel.dk |
60,42 kr. |
| Feriepenge 12,5% af lønudgiften |
325,00 kr. |
| Lovpligtige forsikringer (anslået beløb) |
200,00 kr. |
| Månedlige udgifter i alt |
3.245,42 kr. |
| Tilskud 75% af 3.245,42 kr. (over 30 timer) |
2.434,07 kr. |
| Beregning for 12 timer = 50% af 2.434,07 kr. |
1.217,04 kr. |
Hver husstand kan højst få tilskud til pasning af tre børn.
Tilskudsbeløbene reguleres hvert år pr. 1. januar.
Bortfald af tilskud
Retten til tilskuddet kan falde bort, hvis særlige hensyn til barnets tarv og udvikling taler for, at barnet optages i et kommunalt dagtilbud.
Tilskuddet bortfalder i øvrigt:
- når pasningsaftalen ophører
- fra den dato, barnet begynder i et andet pasningstilbud, der er støttet af offentlige midler
- den måned, hvor barnet starter eller ville kunne starte i børnehaveklasse