Gå til sidens indhold

Fordeling af pladser

Sådan fordeles pladserne i Aarhus Kommune.

For blandt andet at tilgodese forældre med brug for pasning her og nu, frem for forældre, som ønsker et bestemt dagtilbud, har Aarhus Byråd vedtaget, at ledige pladser fordeles efter følgende prioritering:

 

  1. Børn med særlige behov
  2. Børn med søskende i samme institution/dagtilbud eller dagpleje (se nedenfor)
  3. Tosprogede børn, som efter sagkyndig vurdering har brug for særlig støtte i dagtilbud
  4. Det ældste barn, der er skrevet op til en garantiplads i jeres anvisningsdistrikt
  5. Det ældste barn, der er skrevet op til en garantiplads i jeres garantidistrikt
  6. Det ældste barn, der er skrevet op til en garantiplads fra andre garantidistrikter
  7. Det ældste barn, fra ventelisten til et bestemt dagtilbud, også selvom barnet har en plads i forvejen

 

Andre særlige hensyn

Vi vil gerne gøres vores til, at sikre en god integration. Derfor er det vigtigt, at dansk er det dominerende sprog i dagtilbuddene. Det betyder, at et barn med dansk som andetsprog kan komme forud for et dansk barn, når pladserne skal fordeles. Og hvis der er mange børn med dansk som andetsprog i dagtilbuddet, vil et dansk barn komme foran et ældre barn med dansk som andetsprog. Det betyder, at vi kan afvise et yngre barn med dansk som andetsprog forud for et dansk barn eller omvendt, hvis den sproglige sammensætning derved tilgodeses.

 

Søskendefordelen

Hvis der er ledige pladser i dagtilbuddet, kan I bruge søskendefordelen.

Det ældste søskendebarn får første ledige plads.

 

Søskende kan "arve" pladsen i dagtilbuddet efter hinanden, når bare der ikke er slip i datoerne. D.v.s. hvis den ene søskende udmeldes 31. juli, skal den anden søskende kunne starte 1. august, men er der flere søskendebørn på ventelisten, tilbyder vi altid en ledig plads til det ældste søskendebarn.

 

Har forældre fælles forældremyndighed og bor barnet på skift ved forældrene, kan der gives søskendefordel til børn i den familie, hvor barnet har adresse. Dokumentation for fælles forældremyndighed skal i sådan et tilfælde indsendes til Pladsanvisningen.

 
 

Opdateret: 31.1.2012

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: Pladsanvisningen

Telefon: 89 40 22 22

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden