Har du sagt 'ja' til en plads, og den ligger udenfor dit garantidistrikt, kan du søge om overflytning til en institution i dit eget garantidistrikt. Dette kan dog tidligst ske, når barnet har brugt pladsen i 6 måneder. Du kan indsende en ny ansøgning om overflytning, når dit barn har brugt pladsen i 4 måneder.
Til en ønskeplads udenfor dagtilbuddet
Når du har sagt ja til en plads til dit barn, håber vi, at du er tilfreds. Men du kan stadig søge om overflytning til en ønskeplads. Det kan tidligst lade sig gøre, når dit barn har været i den tilbudte plads i 6 måneder. Du kan dog indsende din ansøgning om overflytning til Pladsanvisningen efter 4 måneder. dr. overflytning til et andet dagtilbud vil dit barn kun komme i betragtning, hvis der er ledige pladser som ikke skal besættes af børn fra garantiventelisten.
Til en ønskeplads inden for dagtilbuddet
Hvis du ønsker en anden institution indenfor samme dagtilbud, skal ansøgningen ske til dagtilbudslederen.
Generelt kan barnet ikke blive flyttet mellem kommunens dagtilbud, hvis der er mindre end et år til barnet alligevel skal skifte pasningstilbud på grund af alder.