Gå til sidens indhold

Klubtilbud til unge med særlige behov

Aarhus Kommune har to typer af klubtilbud til unge med særlige behov: Almene klubtilbud med støtte og særligt specialklubtilbud.

Unge med særlige behov støttes i de almene klubtilbud. Klubberne har ressourcer til at hjælpe den unge i en periode eller i længere tid.

 

Hvis klubben vurderer, at den unge har vidtgående vanskeligheder, kan klubben søge støtte i PPR og Specialpædagogik (PPR). En sådan indstilling laves i samarbejde med dig som forælder. Klubben får ekstra midler til unge, der går i specialklasse.

 

Du kan henvende dig direkte til klubberne omkring indmeldelse. Har du spørgsmål til støtteressourcer eller andet, kan du kontakte PPR.

 

Børn og unge med handicap har pladsgaranti i Aarhus Kommune fra 4. klasse op til 18 år. Unge, der får støtte fra PPR, kan blive i ungdomsklubben til og med det 20. år.

 

Klubben Holme Søndergård 

Klubben Holme Søndergård er Aarhus Kommunes særlige klubtilbud. Klubben er kun for unge med behov for særlig hensyntagen og støtte, som ikke kan imødekommes i et alment klubtilbud med støtte.
 
Holme Søndergård er oprettet efter servicelovens § 36 og er et specialpædagogisk fritidstilbud for unge hjemmeboende mellem 13 og 20 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne. Det er PPR, der visiterer til klubben.

 

Du kan læse mere om Klubben Holme Søndergård på klubbens hjemmeside via linket i menuen til højre.

Kontakt

PPR og Specialpædagogik

Børn og Unge

Grøndalsvej 2

8260 Viby J

Telefon: 89 40 37 77 (Kl. 09.00-13.00)

E-mail: 

 
 
 

Opdateret: 30.3.2017

Afdeling: Børn og Unge

Send kommentar: PPR og Specialpædagogik

Telefon: 89 40 37 77

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code