Ungevejledningens opgave er at sikre, at du har en at tale med, som kan vejlede dig i din hverdag. Sammen vil vi finde frem til nogle gode løsninger for dig, hvad enten du har brug for hjælp til noget du har det svært med, en ny omgangskreds eller måske har du bare brug for bare at føle sig forstået.
Hvad er rigtigt for dig?
Idéen er, at du selv skal lære at træffe de valg, som er rigtige for dig i dit liv. Under forløbet vil vi ofte tale med de voksne, som allerede er i dit netværk, så som forældre og lærere. De kan nemlig hjælpe os med at finde de rigtige løsninger. Så her er igen løftede pegefingre, men nærmere en dialog omkring, hvordan vi kan hjælpe dig med at hjælpe dig selv. Så det er din lyst til forandring, der driver forløbet.
Kontakt
Et forløb hos Ungevejledningen er maksimalt på 15 måneder og vejledningen finder som udgangspunkt sted i tidsrummet 8 – 20 i hverdagene. Ungevejledningen hører under Ungdomscentret i Aarhus Kommune, og for at modtage vejledningen, skal du visiteres til ordningen. Kontakt derfor din sagsbehandler i kommunen. Har du ikke sådan en, skal du kontakte Socialforvaltningen på tlf. 89 40 20 00. Så kan de hjælpe dig videre. ;)