Aarhus Kommune har ca. 110 specialklasser. De er fysisk placeret på almene folkeskoler.
I specialklasserne er der et mindre antal elever end i de almene klasser, og der arbejdes ud fra specialpædagogiske undervisningsmetoder og eventuelt med særlige hjælpemidler, tilrettelagt efter den enkelte klasses sammensætning.
For at få en plads i en specialklasse skal dit barn have et specialundervisningsbehov, der ikke kan dækkes i en almen folkeskoleklasse.
Det er skolelederen på distriktsskolen, der sammen med dig som forælder og PPR og Specialpædagogik finder ud af, om en plads i en specialklasse er det rigtige for dit barn.
For de børn, der kan drage nytte af en hel eller delvis integration i en almen folkeskoleklasse, tilstræbes det i et eller flere fag.
Specialklassernes personale har erfaring og kvalifikationer, der sikrer en målrettet specialpædagogisk undervisning, tilrettelagt efter det enkelte barn.