Specialundervisning
Alle skoler i Aarhus har mulighed for at tilbyde specialundervisning til elever, der har behov for det.
Det er skolens leder, som træffer beslutning om, at en elev skal have specialundervisning. Det er en forudsætning, at elevens forældre er enige i beslutningen.
Beslutningen om at give en elev specialundervisning kan træffes, uden at barnet bliver indstillet til PPR og Specialpædagogik. Det vil dog altid være muligt, at indstille eleven til PPR og Specialpædagogik, hvis der er behov for det.
Som regel modtager en elev specialundervisning i én eller flere perioder, afbrudt af pauser. De fleste skoler giver eleverne specialundervisning i perioder på ca. tre måneder.