Deltagerinformation
Der stilles ikke krav om uddannelse eller forkundskaber for at blive optaget på et hold, dog bør man lade sig råde af den enkelte aftenskole / forening om indplacering på hold.
Der er tillige mulighed for nedsat deltagerbetaling, hvis man bor i Aarhus Kommune og deltager i kurser eller foredrag, som er afsluttet inden kl. 18.00, og man tilhører en af følgende grupper:
- Arbejdsledige
- Pensionister
- Efterlønsmodtagere
- Handicappede
- Øvrige (personer i alderen 60 til 65/67 år uden arbejdsindtægt)
- Studerende/lærling
Link til Nedsat Deltagerbetaling for uddybning af reglerne.
Den frie folkeoplysende virksomhed skal respektere aftenskolernes / foreningernes egenart og egen forvaltning.
Deltagerne i den folkeoplysende virksomhed skal tilbydes en plads i bestyrelsen. De vælges for et år ad gangen. Valget finder sted umiddelbart før generalforsamlingen på et valgmøde for deltagerne i den folkeoplysende virksomhed. Bestyrelsen sørger for, at dette valgmøde finder sted.
Al henvendelse om tilmelding til kurser og foredrag skal ske til den enkelte aftenskole / forening.