Pr. 1. januar 2008 blev dele af byzonerne områdeklassificeret. Som følge af en lovændring vil områder med lettere forurenet jord ikke længere blive kortlagt. Disse områder bliver i stedet for områdeklassificeret af kommunen.
Jeg bor i et områdeklassificeret område
Jorden fra et områdeklassificeret område vil som udgangspunkt være let forurenet. Forureningen skyldes, at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne og bilos har forurenet overfladejorden. Jorden vil typisk være forurenet med tjærestoffer og tungmetaller.
Som borger vil der derfor være forhold, du skal indrette dig efter.
Jeg skal flytte jord
Mindre mængder jord fra områdeklassificerede områder, kan du i trailer aflevere på kommunens genbrugsstationer.
Læs mere om aflevering af jord på genbrugsstationer her.
Er der tale om større mængder jord, vil bortskaffelsen typisk blive foretaget af en vognmand. Større mængder jord skal før bortkørsel anmeldes til kommunen.
Læs mere om reglerne for anmeldelse af jordflytning her.
Undersøgelse af jord
I visse tilfælde skal jorden undersøges nærmere før bortskaffelse. Er der kendskab til jordforurening eller stammer jorden fra en kortlagt ejendom skal jorden undersøges før bortkørsel.
Læs mere om krav til jordanalyser her.
Læs mere om områdeklassificering på Miljøstyrelsens hjemmeside (åbner i nyt vindue).