Høring og offentlighed
Alle miljøgodkendelser og tilladelser efter husdyrbrugsloven indeholder faser, hvor offentligheden informeres og i nogle tilfælde har mulighed for at bidrage i større eller mindre grad.
Hvis Aarhus Kommune har afgørelser i høring, vil de fremgå til højre på denne side.
Sagsbehandling
Når du søger om miljøgodkendelse af dit husdyrbrug, har du mulighed for at gennemgå processen sammen med den ansvarlige sagsbehandler, så der skabes klarhed over, hvornår der kan forventes en afgørelse i sagen.
Aarhus Kommune bestræber sig løbende på, at der ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug træffes afgørelse i overensstemmelse med målsætningen i Husdyraftale 1, som blev indgået mellem regeringen og KL i 2009.
Målsætningen er, at ansøgninger efter Husdyrbrugslovens § 11 og 16 er afgjort senest 6 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige, mens alle ansøgninger efter lovens § 12 er afgjort senest efter 9 måneder.
Hvis Aarhus Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen anmoder om relevante supplerende oplysninger hos ansøger, og denne ikke svarer inden 7 dage, tæller tiden ud over 7 dage ikke med i afgørelsestiden.
Godkendte landbrug
Færdigbehandlede miljøgodkendelser og tilladelser kan hentes i boksene herunder.