Gå til sidens indhold

Læs mere om Botaniske Haver

På siden her finder du en lang række links, der kan fortælle dig mere om Botaniske Haver.

Væksthusene

Væksthusene i Botanisk Have drives af Steno Museet ved Aarhus Universitet og er åbent for publikum i nogle timer hver dag.

 

Mandag - lørdag: 13 – 15. Søn- og helligdage: 11 - 15.

 

Der er gratis adgang.

 

Der er i alt fem sammenhængende huse, som man går igennem. I husene er der planter fra områder med subtropisk vinterregn, subtropiske ørkner (kaktusser), subtropisk sommerregn, tropisk regnskovsklima (urter og slyngplanter) og tropisk regnskov.

 

Husene dækker et areal på 2.000 m2. Det største hus, Palmehuset (tropisk regnskov), er på 1000 m2 og er 13 meter højt.

 

Faciliteterne omfatter en handicapvenlig indgang, toiletter og adgang til størsteparten af arealet i Væksthusene.

 

Her kan du læse mere om Væksthusene (åbner i nyt vindue).

 

Botanisk Have i København

Botanisk Have er et levende museum og huser Danmarks største videnskabelige samling af levende planter (ca. 13.000 forskellige arter) og den eneste frø- og genbank for vilde arter.

 

Plantesamlingen opretholdes som værktøj til forskning, undervisning, bevaring og formidling af viden om planter og natur, for derigennem at fremme kendskabet til planter og interessen for.

 

Der knytter sig også en kulturhistorisk interesse ikke mindst til æblesorterne, hvoraf mange er mere end 100 år gamle. Nogle sorter er endog mere end 300 år gammel. Deraf navnet "Æblemuseum".

 

Her kan du læse mere om Botanisk Have i København (åbner i nyt vindue).

 

Landbohøjskolens Have på Frederiksberg

Landbohøjskolens Have på Frederiksberg er en gammel undervisningshave med en stor samling af træer, buske, stauder, løg og sommervækster. Der er offentlig adgang hele året og Haven er åben fra solopgang til solnedgang.

 

Her kan du læse mere om Landbohøjskolens Have på Frederiksberg (åbner i nyt vindue).

 

Bangsbo Botaniske Have

Haven er engelsk-inspireret og byder bl. a. på en rosenhave, læge- og krydderurtehave, sansehave, surbundsbede og den indførselshistoriske frugt- og bærhave.

 

Her kan du læse mere om Bangsbo Botaniske Have (åbner i nyt vindue).

 

Det Danske Haveselskab

En landsdækkende, selvstændig, almennyttig forening med 60.000 haveejere.

 

Det Danske Haveselskab består af tre selskaber:

  • Det Kgl. Danske Haveselskab stiftet i 1830, hjemmehørende på Frederiksberg
  • Det Jydske Haveselskab stiftet i 1873, hjemmehørende ved Clausholm Slot. Det Jydske Haveselskab var grundlægger af Botanisk Have - læs mere under Historie.
  • Det Danske Haveselskab-Øerne stiftet i 1888, hjemmehørende i Lyngby.

 

Læs mere om Det Danske Haveselskab her (åbner i nyt vindue).

 

Det grønlandske arboret i Narsarsuaq

Siden midten af 1970-erne er der opbygget en plantesamling, som i dag omfatter planter fra Alaska og det nordvestlige Nordamerika, det nordlige Norden - Sverige, Finland og Norge, det østlige og centrale Nordamerika, de centrale Alper, det nordvestlige Nepal og Sibirien.

 

Læs mere om Arboretet i Narsarsuaq her (åbner i nyt vindue).

 

Botanisk Hage i Oslo

Botanisk Hage er en del af De naturhistoriske museer har siden starten i 1814 dannet grundlag for forskning og undervisning i botanik sammen med Botanisk museum ved Universitetet i Oslo. Skoler benytter også haven i undervisningen. Botanisk hage er blevet en vigtig turistattraktion og et vigtigt rekreationsområde for byens befolkning.

 

Læs mere om Botanisk Hage i Oslo (åbner i nyt vindue).

 

Göteborgs botaniska trädgård

Denne botaniske have er en af de største i Europa. Den ligger op til Änggårdsbergens naturreservat, der også rummer et arboret.

 

Læs mere om Göteborgs Botaniska Trädgård her (åbner i nyt vindue).

 

Forstbotanisk Have

Her kan du læse mere om om Forstbotanisk Have (åbner i nyt vindue).

 

Den Gamle By

Her kan du læse mere om Den Gamle By (åbner i nyt vindue).

 
 

Opdateret: 19.11.2014

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter