Gå til sidens indhold

Lystfiskeri

Her kan du fiske i Aarhus Kommune

Du kan fiske frit i en række kommunale fiskevande efter nedenstående regler. Strækningerne dækker 2,9 km vandløbsbred, 4,6 km søbred samt ca. 80 ha på Brabrand Sø.

 

For at fiske skal du overholde følgende regler:

  • Alle mellem 18 og 65 år skal have det lovpligtige statslige lystfisketegn og følge de i fiskeriloven gældende bestemmelser, herunder mindstemål, fredningstider m.m. Fisketegnet kan købes på mobilsiden http://m.fisketegn.dk (åbner i nyt vindue), hvor du også kan læse mere om fredningstider og mindstemål.
  • Der må kun bruges traditionelle lystfiskerimetoder og -redskaber til flue-, spinne-, pirke- og medefiskeri med 1 til 2 stænger pr. lystfisker.
  • Lystfiskeri fra båd eller lignende er ikke tilladt (bortset fra Brabrand Sø).
  • Der må ikke anvendes fiskegrej af bly.
  • Der må ikke anvendes forfodring.
  • Det er ikke tilladt at færdes i rørbevoksninger, dvs. bredzoner af rørsump og rørskov, ligesom nedslidning af søbredder og åbrinker m.v. skal undgås. Vegetationen må ikke beskæres eller beskadiges. Knækkede fiskesnører og andet affald må ikke efterlades.
  • Af hensyn til smitterisiko og uønsket spredning af fiskearter må der ikke anvendes agnfisk eller rogn (fiskeæg), der kommer fra andre fiskevande.
  • Hvor særlige forhold taler for det, kan Aarhus Kommune med øjeblikkelig virkning stoppe et fiskeri, indføre skærpede mindstemål eller udvide fredningstider og -zoner.
  • Der er ikke adgang over dyrkede eller indhegnede arealer.

 

Mere information fås ved at klikke på markeringen på Google-kortet, klik på satellit på kortet for at se orthofotokort. 

 

Se andre muligheder for fiskeri. (Nyt vindue)

 
 

Opdateret: 05.10.2011

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden