Gå til sidens indhold
Dåhjort velkomst efterår

Velkommen i Marselisborg Dyrehave

Marselisborg Dyrehave er åben året rundt i alle døgnets timer. På de 22 hektar kan du opleve sikavildt, dåvildt og vildsvin. Ofte kan du komme helt tæt på hjortene, men husk på, det er vilde dyr – ikke kæledyr.

Find vej

Flere busser kører til eller tæt forbi Dyrehaven. Er du i bil, kan du parkere gratis foran indgangen.

Adressen er:
Marselisborg Dyrehave
Ørneredevej 6
8270 Højbjerg

Rullestolsbrugere har lettest adgang ved parkeringspladsen Runddelen.

NB: Det er ikke tilladt at løbe, cykle eller medtage hunde i Dyrehaven.

Oversigtskort

Klik her og se et kort over Marselisborg Dyrehave (Åbner i nyt vindue)


Dyrehaven har syv indgange, der gør det muligt at fortsætte turen i skoven udenfor.

Forholdsregler

  • Undlad besøg i stormvejr på grund af risiko for nedfaldne grene.
  • Det er tilladt at fodre dådyrene og sikaerne med æbler og gulerødder – men pas på i brunst- og kælvningstiden.
  • Jag ikke dyrene og opsøg dem ikke. Lad i stedet dyrene komme til dig, hvis de har lyst, og hold dig altid i udkanten af flokkene. 
  • Undlad at fodre med brød, pasta og lignende – dyrenes fordøjelsessystem kan ikke tåle det.
  • Saml ikke olden og kastanjer i Dyrehaven – de er en del af dyrenes føde. 
  • Af veterinære årsager må vildsvinene ikke fodres.
  • Undlad at hænge sutter i træerne og efterlad ikke affald – det kan betyde døden for dyrene.

Pas på, hjortene er ikke kæledyr

I den frie natur ville alle hjortene i Dyrehaven undgå enhver kontakt med mennesker, men i fangenskab vænner dåvildtet og sikavildtet sig så meget til mennesker, at de kan virke tamme og tillidsfulde. Men pas på, de er ikke kæledyr, så publikum bør udvise forsigtighed, særligt i følgende situationer:
 
Hvis du fodrer hjortevildtet med æbler eller gulerødder

Dyrene kan være meget ihærdige for at få del i dit foder og kan derfor være ret pågående. Når de så samtidig forsøger at skubbe andre artsfæller væk kan deres pludselige bevægelser godt være overraskende og give knubs. Men det er ikke fordi dyrene er aggressive og denne adfærd ophører normalt straks de erfarer, at man ikke fodrer dem mere. Den bedste forebyggelse er, at man undlader at fodre dyrene, men hvis man fodrer, skal man sørge for at holde sig i udkanten af flokken – og man skal passe særligt på, hvis man har børn med.
 
I kælvningsperioden
I perioden fra sidst på foråret til hen på sommeren føder sikahinderne og dåerne årets kalve. Det ligger i deres natur at beskytte kalvene, der kan ligge gemt i bevoksningerne. Hvis man, måske uforvarende, kommer for tæt på kalvene kan moderdyret derfor finde på at angribe mennesker med bid eller voldsomme spark med forbenene. Et sådant angreb kan komme næsten uden varsel, men hvis man ser et enligt hundyr, der meget opmærksomt kommer nærmere, og måske bevæger sig i ryk, kan det være tegn på et forestående angreb – i så fald skal man straks gå samme vej tilbage som man kom fra, uden at vende ryggen til dyret.
 
De bedste råd for færdsel i Dyrehaven i kælvningsperioden er:
 
  • Vær opmærksom på hundyrenes adfærd.
  • Pas på jeres børn og deres færden.
  • Søg ikke kontakt til dyrene – hold afstand, også når de kommer til dig. 
  • Hold særlig stor afstand til enlige hundyr og kalve.
  • Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på.
  • Bliv på stierne.
 
Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i kælvningsperioden.
 
I brunstperioden (parringsperioden)
I efterårsperioden (september – december) går dyrene i brunst og hjortene tænker stort set kun på at parre sig – og på at holde mulige konkurrenter væk. Desværre kan de også opfatte mennesker som konkurrenter, hvis vi kommer for tæt på ”deres” parringsvillige hinder. Resultatet kan være et direkte angreb med geviret forrest – så pas på!
 
Men risikoen for angreb kan minimeres, hvis man er opmærksom på hjortens advarselssignaler som kan være stampen i jorden, stive gangbevægelser, tilbagelagte ører, blottede tænder, hvæselyde og/eller at de ”gør sig store”, f.eks. ved at rejse pelsen, strække halsen, hæve hovedet eller bevæge hovedet fra side til side. Hvis man ser et eller flere af disse advarselssignaler, så hold øjenkontakt med dyret og bak roligt væk – vend aldrig ryggen til et vredt dyr!
 
De bedste råd for færdsel i Dyrehaven i brunstperioden er:
 
  • Vær opmærksom på hjortenes adfærd.
  • Pas på jeres børn og deres færden.
  • Søg ikke kontakt til dyrene – hold afstand, også når de kommer til dig. 
  • Hold særlig stor afstand til hjortene.
  • Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på. 
  • Kom ikke mellem hjorte og hinder.
  • Bliv på stierne.
 
Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i brunsttiden.

Sikavildt

En østasiatisk hjorteart
Sikaen er egentlig en Østasiatisk art, som blev indført i Danmark i 1900-tallet. Den er altså ikke en naturlig dansk hjorteart. Den blev indført af mennesket til jagt og til at pynte i de danske parker, godser og dyrehaver. Sikaens føde består især af græs og urter, men den spiser også olden, svampe, bregner samt træernes friske skud, knopper og bark.
 
Et tamt vilddyr
Sikaen bliver meget tam og tillidsfuld i fangenskab. Desværre medfører det ofte sammenstød med mennesker, fordi dyrene ikke er kæledyr. Hjorten stanger, og hinden bider og sparker. Sammenstødende sker mest omkring brunstperioden i efteråret og kælvningsperioden i juni-juli. Så pas på! Faresignalerne er stampen i jorden, stive gangbevægelser, ørerne tilbage, blottede tænder og hvæselyde. Hold øjenkontakt og bak langsomt væk. Vend aldrig ryggen til et vredt dyr!
 
Stænger med takker på
Sikahjortens gevir består af runde stænger med takker på. I fagspoget kalder man disse takker for "sprosser" eller "ender". Når man taler om sikahjortens gevir, taler man om 4-ender (2 på hver stang), 6-ender og 8-ender. En etårige hjort har, som alle andre hjorte, kun to ugrenede spidser og kaldes derfor en spidshjort. Almindeligvis har hjorten allerede som 2- eller 3-årig fire ender på hver stang, og uanset hvor gammel den bliver, får den sjældent flere. Men geviret bliver højere, bredere og tungere med alderen, indtil hjorten er omkring 8-10 år gammel og når sit klimaks.

Dåvildt

En oprindelig hjorteart
Dåvildtet levede naturligt i Danmark i forhistorisk tid. Efter det uddøde som naturligt dyr i Danmark, genindførte mennesket det, dels fordi det er et yndet jagtbytte, og dels fordi det er smukt at se på i de danske dyrehaver og på godserne rundt omkring i landet. Dåvildt æder hovedsageligt græs og blade fra løvtræer om sommeren og nødder, bær og bark om vinteren.
 
111
Flere hjortearter har den hvide bagende kaldet "spejlet". Rundt om spejlet er der hos dåvildtet en bred sort stribe, der også løber ned over halen. Denne markering gør, at når man ser dådyr bagfra, ser det ud som om, der står 111 på rumpen af dem.
 
Dyrene kan være aggressive

Selv om dyrene normalt holder en vis afstand fra mennesker, kan hjortene i efterårets brunstperiode finde på at stange for at markere deres ret til at bestemme over dåerne (hunnerne). Tilsvarende kan dåerne bide og sparke, når de i kælvningsperioden vil beskytte deres kalve, der kan ligge skjult i buske og områder med høje urter. Så pas på! Faresignalerne er stampen i jorden, stive eller rykvise gangbevægelser, tilbagelagte ører, blottede tænder, hvæselyde og/eller at de "gør sig store".
 
Med skovl på hovedet
Dåhjortens gevir er skovlformet og kaldes et skovlgevir. Den etårige hjort bærer dog, som alle andre unghjorte, kun to udelte spidser og kaldes spidshjort. Som toårig udvikler den en begyndende men uregelmæssig plade, og den bliver her kaldt en "stanghjort". Som treårig har den en halvskuffel, mens den som fuldt udvokset i en alder af fire år kaldes "fuldskuffel".

Vildsvin

Engang vild i Danmark
For omkring 11.000 år siden indvandrede vildsvinet til Danmark. Her blev det tæmmet, og vore dages tamsvin blev fremavlet. I Danmark findes vildsvin i dag kun i indhegninger.
 
Et upopulært svin

I stenalderen var de danske vildsvin et yndet jagtdyr, men med agerbrugets indførelse blev svinene meget upopulære, fordi de roder i jorden, og derved kan de ødelægge landmandens mark. I løbet af 1500-1600 tallene blev antallet af vildsvin derfor kraftigt reduceret, og så vidt man ved, blev det sidste vilde vildsvin skudt ved Silkeborg i 1801. Debatten om de danske vildsvin raser stadig. Problemet med vildsvinene er, udover at de kan ødelægge landmandens høst, at de kan overføre svinepest til tamsvin, hvilket vil medføre store økonomiske tab. Omvendt kan vilde vildsvin medvirke til en mere mangfoldig natur.
 
Ikke kræsent
Vildsvin roder i jorden med deres tryner, og de er ikke kræsne. Alt, der kan ædes, bliver ædt. Nødder, løg, græs og rødder hører til deres vegetariske retter, men regnorme, larver, snegle, smågnavere, æg og ådsler spiser vildsvinet også.
 
I særlig indhegning
Vildsvinene er i en særlig indhegning i Dyrehavens sydlige ende. Af sikkerhedshensyn er der ikke publikumsadgang til området, og det er af veterinære årsager ikke tilladt for publikum at fodre dyrene.

Udsigtspunktet

Fra "Udsigten" i Dyrehaven kan man, hen over Skambækken og Varna Dam, skue ud over Aarhus Bugt mod Mols. Skambækken løber gennem tre opstemmede, tidligere mølledamme i udkanten af Marselisborgskovene: Pouls Dam, Thorsmølledam og Varna Dam.

Krudthus og hegn

Krudthuset - Dyrehavens lagerhus
Krudthuset er et gammelt ammunitionsdepot fra dengang, Aarhus var garnisonsby. Men selvom krudtet for længst er fjernet, hænger navnet stadig ved. I dag bliver Krudthuset  brugt som lager for materialer til Dyrehavens drift.
 
Handicaptoilet
I Krudthusets østlige ende er der indrettet et handicaptoilet til brug for Dyrehavens gæster. Toilettet er åbent hele året.
 
Hegnet ude
Indhegningen omkring Krudthuset er forsynet med tremmeåbninger, så hundyrene kan komme ind i indhegningen og kælve uden at blive forstyrret af hjortene. Hjortene med de store gevirer kan nemlig ikke komme ind. Også de yngre spidshjorte kan få fred for de store hjorte ved at gemme sig i indhegningerne. Indhegningen er altså til for at holde de store dominerende hjorte ude. Andre indhegninger er etablerede for at beskytte de unge træer mod at blive ædt af dyrene.

Foderhus og infotavler

Græs og foder
Da dyrene er omgivet af hegn og derfor forhindret i at strejfe frit rundt efter føde, får de året rundt ekstra foder. Foderhuset rummer dyrenes tilskudsfoder, der består af roer, hø og korn. Om sommeren lever dyrene mest af græs. Det er vigtigt at græsset bliver plejet, så det er godt græs, det vil sige, at det har et højt indhold af de nødvendige næringsstoffer, dyrene skal bruge.
 
Dyrene er sultne
Hver formiddag bliver dyrene fodret. Man kan da ofte se dyrene stå i nærheden af foderpladsen og vente. Om søndagen fodres der ikke, så her er dyrene særligt interesserede i publikums medbragte æbler og gulerødder. På en sommermorgen, hvor dyrene har kalve, kan man se hvordan hundyrene bliver meget eftertragtede af kalvene lige efter fodringen. Foderet sætter nemlig diegivningen i gang, et dejligt livsbekræftende syn.
 
Vil du vide mere?
Bag foderhuset er opsat infotavler der fortæller mere om dyrehavens dyr. Her kan du blandt andet læse om Danmarks fire hjortearter, deres udbredelse og levevis. Du kan også læse om Dyrehavens andre besøgende dyr, så som fugle, egern og ræv. 

Digital info
Som led i kulturhovedstad 2017 afprøver Teknik og Miljø nye digitale informationsmuligheder. På gavlen af foderhuset er der opsat en touch skærm. Her kan du trykke dig frem til en masse informationer om hjortene og lytte til nogle af skovens fuglestemmer m.m.

Kontakt

Niels Jørgen Friis

Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 26 82

Mobil: 29 20 81 02


E-mail: njf@aarhus.dk


 
 

Opdateret: 31.10.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code