De fleste af digerne er opført i slutningen af 1700-tallet, hvor de indhegnede Moesgårdskovene. De resterende diger i skoven er såkaldte ”fredskovsdiger” fra begyndelsen af 1800-tallet.
For at redde de danske skove fra hæmningsløs hugst og græssende kreaturer, der ødelagde skovens naturlige vækst, udstedtes der i 1805 en ”Fredskovsforordning”. I skove, der blev udlagt som fredskov, skulle man plante lige så meget, som man fældede, og man måtte ikke lade sine kreaturer græsse i skoven. For at holde kreaturerne væk blev skovene indhegnet med jord- eller stendiger.
I området omkring Moesgård var der sten nok til, at man kunne bygge digerne af sten frem for af jord. Stenene til digerne blev hentet rundt om i skovene. I skovbunden kan man stadig finde sten med kløvemærker, som vidner om, at man har forsøgt at flække de store sten i mindre dele, så man lettere kunne transportere og bruge dem, fx ved opbygning af diger. Også fortidsminder som dysser, jættestuer og røser er formentlig blevet ødelagt for at genbruge stenene til diger.
I dag er digerne beskyttet af Museumsloven og må derfor ikke nedbrydes eller ødelægges.
Klik her for at læse endnu mere om stendiger.