Gå til sidens indhold
Stendige

Find fredede diger i skovene

Rundt omkring i Moesgårdskovene kan du støde på flere velbevarede jord- eller stendiger.

De fleste af digerne er opført i slutningen af 1700-tallet, hvor de indhegnede Moesgårdskovene. De resterende diger i skoven er såkaldte ”fredskovsdiger” fra begyndelsen af 1800-tallet.

 

For at redde de danske skove fra hæmningsløs hugst og græssende kreaturer, der ødelagde skovens naturlige vækst, udstedtes der i 1805 en ”Fredskovsforordning”. I skove, der blev udlagt som fredskov, skulle man plante lige så meget, som man fældede, og man måtte ikke lade sine kreaturer græsse i skoven. For at holde kreaturerne væk blev skovene indhegnet med jord- eller stendiger.

 

I området omkring Moesgård var der sten nok til, at man kunne bygge digerne af sten frem for af jord. Stenene til digerne blev hentet rundt om i skovene. I skovbunden kan man stadig finde sten med kløvemærker, som vidner om, at man har forsøgt at flække de store sten i mindre dele, så man lettere kunne transportere og bruge dem, fx ved opbygning af diger. Også fortidsminder som dysser, jættestuer og røser er formentlig blevet ødelagt for at genbruge stenene til diger.

 

I dag er digerne beskyttet af Museumsloven og må derfor ikke nedbrydes eller ødelægges.

 

Klik her for at læse endnu mere om stendiger.

Kontakt

Henrik Müller

Projektleder

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

8100 Aarhus C

Via GPS til fortiden

  • Højryggede agre

    Flere steder i Moesgårdskovene kan man få øje på bevarede højryggede agre - en dyrkningsmetode, der blev indført i middelalderen.
  • Velbevarede stenrøser

    Her kan du læse mere om stenrøser.
  • Gravhøj med kunstig stendysse

    Her kan du læse om den runde gravhøj fra oldtiden og de kunstige stendysser fra 1800-tallet.
  • Teglværket ved Moesgård

    Teglværket ved Moesgård Strand blev bygget i 1844 og var i brug i knap 50 år. Kigger du godt efter, kan du stadig ane sporene efter teglværket.
  • Fredede stendiger

    Rundt omkring i Moesgårdskovene kan du støde på flere velbevarede jord- eller stendiger.
  • Gravrøse fra jernalderen

    Stenrøser er dynger af sten samlet sammen af vore aarhusianske forfædre. Det kan enten være dynger, der er samlet sammen for at forberede en mark til dyrkning (rydningsrøser), eller der kan være tale om grave fra oldtiden.
  • Gravhøj - spor fra gravrøvere

    Gravhøjene i landskabet kan veksle meget i størrelse. Nogle er meget store, andre meget små, som fx denne lille gravhøj, der måler ca. 1 meter i højden og 10 meter i diameter.
  • Gravhøj og skulptur

    Den aarhusianske billedhugger Jørn Rønnau lavede i 1990’erne en række skulpturtræer i Marselisborgskovene under betegnelsen Skovkunst. Nogle af skulpturerne findes på let tilgængelige steder, hvor de tydeligt ses. Andre - som denne figur kaldet ”Sneglen” - er gemt godt af vejen og går næsten i ét med den omgivende natur.
  • Gravhøj - markerer territorium

    Spredt rundt i landskabet findes arkæologiske vidnesbyrd om vores forfædres liv og død.
  • Gravhøj - bronzealder

    Her kan du læse mere om Bronzealderhøjen i Skorskov.
  • Sten med kløvemærker

    Helt tilbage til stenalderen har vores forfædre anvendt de sten, der lå i landskabet, til praktiske formål. Stenene blev blandt andet brugt til redskabsfremstilling – måske har du set de store stenøkser fra stenalderen på Moesgård Museum?
  • Stenrøser på stien

    Når man kigger sig omkring i skovbunden, vil man kunne se forskellige menneskeskabte spor.
 
 

Opdateret: 30.11.2011

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden