De døde fortæller fortidshistorier
Spredt rundt i landskabet findes arkæologiske vidnesbyrd om vores forfædres liv og død.
Oldtidens bopladser ligger under flad mark og er derfor ikke synlige for det blotte øje. Gravene er derimod ofte anderledes nemme at få øje på. Det gælder især for de grave, der er omsluttet af en høj, som fx denne gravhøj. Gravhøjene er de tydeligste levn, vi har bevaret fra oldtiden.
Opførelsen af gravhøjene har været arbejdskrævende og har nødvendiggjort, at mange mennesker har samarbejdet omkring byggeriet. Det store ressourceforbrug, der ligger bag opførelsen af de store gravhøje, kan formentlig forklares med, at man har ønsket at ære den døde og rejse et mindesmærke over vedkommende. Derudover har gravhøjene også skabt en markering af bygdens eller slægtens tilhørsforhold til jorden, og på den måde markerede vores forfædre deres territorium.
Gravhøjene kan altså både fortælle os historien om et samfund med en stærk forfædrekult og vise os oldtidens symboler på de territoriale rettigheder, der var en central del af stammesamfundet.
Klik her for at læse endnu mere om gravhøje, som markerer territorier.