Gå til sidens indhold

Sten med kløvemærker

Helt tilbage til stenalderen har vores forfædre anvendt de sten, der lå i landskabet, til praktiske formål. Stenene blev blandt andet brugt til redskabsfremstilling – måske har du set de store stenøkser fra stenalderen på Moesgård Museum?

Man brugte også sten til byggeri af datidens gravkamre, dysser og jættestuer, som er bygget af sten, der vejede op til 25 tons.

 

Enkelte steder i Moesgård- og Marselisborgskovene kan man finde sten med huggede riller. Sådan nogle sten vidner om, at nogen i fortiden har forsøgt at anvende stenene til fx kirkebyggeri, vejanlæg eller stendiger. Det var tit meget store og tunge sten, som skulle bruges til byggerierne, og de var vanskelige at transportere i hel tilstand. Derfor forsøgte vores forfædre ofte at kløve stenene med kiler forud for transporten. De sten med kløvemærker, der i dag ligger tilbage i skoven, er blevet efterladt, fordi det ikke er lykkedes at kløve dem, eller måske fordi de er spaltet på en forkert måde. Der findes endda sten, hvor kilerne har sat sig fast og stadig sidder i stenen. 

 

Klik her for at læse endnu mere om sten med kløvemærker.

Kontakt

Henrik Müller

Projektleder

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

8100 Aarhus C

Via GPS til fortiden

  • Højryggede agre

    Flere steder i Moesgårdskovene kan man få øje på bevarede højryggede agre - en dyrkningsmetode, der blev indført i middelalderen.
  • Velbevarede stenrøser

    Her kan du læse mere om stenrøser.
  • Gravhøj med kunstig stendysse

    Her kan du læse om den runde gravhøj fra oldtiden og de kunstige stendysser fra 1800-tallet.
  • Teglværket ved Moesgård

    Teglværket ved Moesgård Strand blev bygget i 1844 og var i brug i knap 50 år. Kigger du godt efter, kan du stadig ane sporene efter teglværket.
  • Fredede stendiger

    Rundt omkring i Moesgårdskovene kan du støde på flere velbevarede jord- eller stendiger.
  • Gravrøse fra jernalderen

    Stenrøser er dynger af sten samlet sammen af vore aarhusianske forfædre. Det kan enten være dynger, der er samlet sammen for at forberede en mark til dyrkning (rydningsrøser), eller der kan være tale om grave fra oldtiden.
  • Gravhøj - spor fra gravrøvere

    Gravhøjene i landskabet kan veksle meget i størrelse. Nogle er meget store, andre meget små, som fx denne lille gravhøj, der måler ca. 1 meter i højden og 10 meter i diameter.
  • Gravhøj og skulptur

    Den aarhusianske billedhugger Jørn Rønnau lavede i 1990’erne en række skulpturtræer i Marselisborgskovene under betegnelsen Skovkunst. Nogle af skulpturerne findes på let tilgængelige steder, hvor de tydeligt ses. Andre - som denne figur kaldet ”Sneglen” - er gemt godt af vejen og går næsten i ét med den omgivende natur.
  • Gravhøj - markerer territorium

    Spredt rundt i landskabet findes arkæologiske vidnesbyrd om vores forfædres liv og død.
  • Gravhøj - bronzealder

    Her kan du læse mere om Bronzealderhøjen i Skorskov.
  • Sten med kløvemærker

    Helt tilbage til stenalderen har vores forfædre anvendt de sten, der lå i landskabet, til praktiske formål. Stenene blev blandt andet brugt til redskabsfremstilling – måske har du set de store stenøkser fra stenalderen på Moesgård Museum?
  • Stenrøser på stien

    Når man kigger sig omkring i skovbunden, vil man kunne se forskellige menneskeskabte spor.
 
 

Opdateret: 26.4.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden